angående den forestående matrikulering af Fanø. I anledning deraf fremkom følgende rimbrev i Vestjyllands Socialdemokrats Julenummer 1923.
Da Fanø i tidernes morgen af havet
skød op, hvor den før havde ligget begravet,
så kom der jo straks fra de faste lande
en svær bunke folk til øens strande.
En stor del af dem i Nordby tog bo,
og resten drog sydover til Sønderho.
Ved stranden de vandrede nat og dag,
og takked' Vorherre for hvert et vrag,
som korn på revlerne ude mod Vest; -
men efterhånden en del fandt det bedst
at slå sig på landbrug, på grise og får -
og sådan hengik flere tusinde år.
Hver mand tog et stykke af marken og sa':
»Det må der skam ingen anden ta'! «
På den måde blev både eng og klit
delt ud, og enhver var så glad ved sit.
Og slægt efter slægt tog nu deres tørn; -
(de stadig afløstes af deres børn)
de handled' og bytted' med mark og med hede
og kunne endda så let holde rede
på lodderne her og på lodderne hist -
ja, det er da både sikkert og vist.
Og handelens udgifter de var kun ringe;
man behøvede ikke at drage til tinge
at få »læst« og skrevet og protokolleret;
de gamle skøder blev ikke spoleret,
de fulgte gratis med hus og gård
og blev bevaret i masser af år.
Når Jens han solgte sin ejendom til Knud,
så kradsed' man bare navnet ud
på den gamle ejer og skrev den ny;
det gjorde man både på land og i by.
Og solgte så Knud lidt senere hen,
så ændred' man bare papiret igen - -
se, det var jo både så snildt og rart,
og megen ulejlighed blev der spart.
Den eneste udgift på handlen der kom,
det var et par punscher med gammel rom;
thi lidkøb det var man nødt til at ha',
og afholdsfolk var der ingen a'.
Under navnet Krabaten har lærer Chr. Sneum skrevet mange gode vers og viser. Det er også Chr. Sneum, der forfattede den smukke prolog, der oplæses på Fannikerdage, og som blev skrevet til den første fannikerdag 1954.