(Glæde over Danmark) Komp.: Carl Mortensen Forf.: Poul Martin Møller
Rosen blusser alt i Danas have,
liftligt fløjter vist den sorte stær,
bier deres brune nektar lave,
hingsten græsser stolt på fædres grave,
drengen plukker af de røde bær.
Her imellem havets dybe kløfter
gives aldrig vår og blomsterpragt,
hvalen kold og dum ved skibet snøfter,
tavse fugl de brede vinger løfter
med sit bytte fra den våde jagt.
Mine venner i den danske sommer!
mindes I den vidt forrejste mand,
som så langt fra Danas fagre blommer,
her, hvor sydens blæst på sejlet trommer,
flakker fra sit elskte fødeland.
Udi øst og vest og hvor jeg vanker,
drømmer jeg om jer ved Danmarks sund,
selv iblandt Konstantias fulde ranker
mindes jeg med længselsfulde tanker
løvet i Charlottes bøgelund.
Klerken råber i Manillas rønner:
"Danmark er et lidet, fattigt land!"
Det forsikrer Javas rige sønner,
selv Batavias skrantne kræmmer stønner:
"Danmark er et lidet, fattigt land!"
Fattig mand, som pløjer danske lande,
ryster æbler af sit eget træ,
har en kraftig arm, en kløgtig pande,
korn på marken, mælk i sine spande,
kvien står i græsset over knæ.
Under lyse bøg den danske bejler
med sin herlig voksne pige går;
over deres hoved månen sejler,
svanen i det klare vand sig spejler,
nattergalen sødt i busken slår.
Dersom sligt for fattigdom du tyder,
østens atlaskklædte rige mand!
glad mit sorte, danske brød jeg bryder,
takker Gud, mens fra min læbe lyder:
"Danmark er et lidet, fattigt land!"
Skrevet i 1820 og - som digteren selv anfører - "på sydhavet", idet Poul Martin Møller i årene 1819-21 tog hyre som skibspræst på en kinafarer. Digtet istemmer den realistiske bedømmelse af det efter Napoleonskrigene reducerede Danmark, som tidens digtere slog til lyd for i tale og skrift - jævnfør således Grundtvigs digt fra 1820 "Langt højere bjerge" med slutlinieme: "Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt." En vej til, trods tabene, at rette ryggen og føle ægte glæde og stolthed over, hvad der stadig var tilbage af dansk land og ånd.