Melodi: Carl Nielsen - Tekst: Aage Berntsen
Så sætter vi piben i ovnens krog
og lukker den skindklædte bibelbog,
det er den velsignede forårstid,
og gigten er bleven lidt mere blid.
Vi tager hinanden i trofast hånd,
hver finger er krum som en kroget vånd,
langs haverne puster den milde vind,
der luner det kuldskære, gamle skind.
Men når vi har rokket en lille tur,
så længes vi efter en lille lur,
for gammelfolk hælder mod støvet ned
og længes mod hvilen i evighed.
Sangen er oprindelig en mandskorsats fra Carl Nielsens suite 'Fynsk Forår', skrevet i 1921. Den bærer undertitlen 'Et bukolisk Digt', hvor bukolisk er en humoristisk hentydning til det idylliske fynske landmandsliv.