Kai Normann Andersen 1939 - Kaj Munk 1939
1 Sæt grammofonen i stå, min ven,
stands saxofonernes klage.
Nu vil vi spille på gige igen
så sødt som i gamle dage.
Inde i byen er alt lidt sært;
bedre til landet at tage,
ud for at mærke det dugger skært
så sødt som i gamle dage.
2 Nattergalen han stemmer i
til sin forelskede mage
samme velsignede melodi
så sødt som i gamle dage.
Månen må uden elektrisk strøm
endnu over himlen age,
skinner for to, der går hen i drøm,
så sødt som i gamle dage.
3 Vinden vover i nattens fred
næppe nok ånde at drage.
Stjernerne hvisker om evighed
så sødt som i gamle dage.
Verden er knap så forvandlet endda,
som nogle vil foredrage.
Han siger: Må jeg? og hun si'r: Ja!
så sødt som i gamle dage.