Sangen har vinger

Melodi: Emil Reesen - Tekst: Mogens Dam

Hvorhen jeg korn
fra Milano og Rom,
sprang dørene op og alle hjerter lige så.
På hver en kant
Apollos gesandt
fandt villighed og gehør og venner som få.
Man bringer mig guld,
min kasse er svingende fuld,
om så det er Paven selv i Vatikanet, så er han mig huld.
Sangen har vinger,
langt den os bringer,
sangen er hele min adel, min id.
Sangen forynger,
for, når man synger,
møder ud hele din ungdomstid.

Hvorhen jeg går,
kun smiger jeg får,
de skønneste damer saligt synker for min fod.
Jeg med min kunst
vandt kvindernes gunst,
min stemme fortryller sødt det brusende blod.
Og mere end en,
som havde et hjerte af sten,
til sidst mig dog gav som souvenir en lille nøgle til entreen.
Sangen har vinger...


Sunget af Aksel Schiøtz i operetten 'Farinelli' på Det Ny Teater 1942 og senere af Poul Bundgaard i Fjernsyns teatret 1961. Stykket starter i Napoli, hvor nonnerne i klosterkirken får besøg af den berømte sanger Carlo Braschi, der skal medvirke i et spil sammen med den unge novice Inez. Ved ankomsten synger Broschi, som kalder sig Farinelli, denne sang. Figuren Broschi har sin oprindelse i en eksisterende person, nemlig virkelighetiens Carlo Broschi, der var et lysende sangtalent i Napoli i begyndelsen af 1700-tallet. Han var som så mange andre sangglade drenge blevet kastreret, før sangstemmen gik i overgang, og han blev en stor berømthed, som rejste rundt i Europa og betog konger og kejsere med sin sang. Han døde i 1782, 77 år gammel.