»19 Jægerviser«. Frank Jæger.
1. Imod den sten blev disse hænder hamret,
og solen gik et skridt, og alt blev tyst.
Men ingen ved, at du og jeg var sammen,
for ingen så mig ånde mod dit bryst.
2. En værdig sten har sat sig midt i landet.
Nærved dens bug går sorte orme om
og gnaver fint af bulmeurtens rødder.
Her stod jeg helt alene, til du kom.
3. Du var så glad og lille. Dine hænder
sad troligt hos hinanden, mens du gik.
Der fløj en ond erindring fra mi t ansigt,
for alt var evig sommer i dit blik.
4. Den store sten beholdt sin lange varme
en nat igennem. Det blev atter lyst.
Imod den sten blev disse hænder hamret.
Se solen går ett skridt. Og alt er tyst.
--