Thora Borch 1867 - N.F.S.Grundtvig 1847
1 Skyerne gråne, og løvet falder,
fuglene synge ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!
2 Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visne i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivne af kuld!
Og dog bære blus vi med glæde!
3 Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vint'ren endes,
lærkerne synge i sky;
Derfor bære blus vi med glæde!
4 Årene skifte af gru for ælde, skjaldene give dem ret, fuglene alle hvert år må fælde, ellers de fløj ej så let:
Derfor bære blus vi med glæde!
5 Fuglene flyve som vind på vinger let over vildene hav,
skjaldene flyve, som rimet klinger, glat over slægternes grav!
Derfor bære blus vi med glæde!
6 Hjerterne vakle, når højt de banke, drages til fuglenes spor,
lyset dog sejrer, den mørke tanke flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde!
7 Salmerne klinge, og klokker kime, spotte med sneen ved jul, vinteren må sig med våren rime, smelte for solen i skjul!
Derfor bære blus vi med glæde!
8 Troende hjerter i vinterløbet føde den liflige vår,
trykke den til sig i barnesvøbet med et lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
9 Betlehems-barnet i krybberummet, det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår.
Derfor bære blus vi med glæde!