Logo

Slankekur

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Komponist  John B. Larsen - Tekst John B. Larsen
 

Da jeg sku´ skrive denne vise var min hjerne tom

jeg vidste faktisk ikke hvad den skulle handle om

ideerne var alle væk ja jeg var løbet tør

for det med kærlighed og sex det har jeg prøvet før.

Da så min kone kærligt sa´ du burde slanke dig

så greb jeg hurtigt den ide som hjalp mig godt på vej.

 

Jeg købte ugeblade for at få inspiration

men alle slanke-rådene de gav mig frustration

mindst et af rådene det lød spis meget mere frugt

et andet hvis du sulter dig så bli´r du slank og smuk.

Et tredje var et hæsligt pulver som jeg skulle ta´

at det så gav mig mavepine er en anden sagn.

 

Reklamerne i flotte farver åd jeg råt sågu´

og tænkte du må prøve det der loved´ at jeg ku´

på mindre end en måned tabe mer´ end tyve pund

så kan I nok forstå at jeg på det blev rigtig lun

de skrev med vort produkt du mod den slanke linie går

og det var ikke helt forkert jeg tabte alt mit hår.

 

Et andet af de gode råd det lød omtrent sådan

hvis du ta´r vores piller så bli´r du en anden mand

de gør dig slank og lækker ja en rigtig Don Juan

og det med klokkeværket det bli´r også sat i gang

og du bli´r fuld af energi tillige frisk og glad

det virked´ bare ikke men min tegnebog blev flad.

 

Man prøver slankemidler først det ene så det and´t

og snydt det bli´r man altid jo det har jeg ofte sandet.

Det smager ganske rædselsfuldt og lugter som latrin

så når man tager mixturen føler man sig godt til grin.

Reklamens magt er virkningsfuld den narre hver og én

til alle sparepengene man si´r Auf Wiedersehen.

 

Nej det er ikke nemt når hele livet er for fedt

for når man bare rør´ sig lidt så bli´r man træt og svedt.

Og alting er besværligt nærmest som en jammerdal

og hvis man op på vægten går så er den rigtig gal.

Men alle disse slankeråd de ta´r på mit humør

så dem vil jeg sku´ blæse på og leve som jeg gør.

 

Nu kan I sikkert nok forstå at jeg er blevet træt

af al den motionering og når aldrig jeg bli´r mæt

og alt det slanke sludder fører kun til fattigdom

så nu har jeg besluttet mig at lægge stilen om.

Ja nu vil jeg sku leve livet (så) skidt med min figur

og nyde både bøf og flæsk farvel min slankekur.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.150 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her