Hun boede på prammen nede ved kajen
der var hun kendt som smilende Susie
en masse drenge stod der på kajen
blot for at se på smilende Susie
Susie var glad og munter og livlig
hendes figur var helt ubeskrivelig
og hun var fri som havet og vinden
vinden som kyssed' Susie på kinden
og derfor stod drengene stille og lured'
når Susie hun vasked' og skrubed' og skured'
Og der blev drømt søde drømme om Susie
drømme med bryllup, med børn og med hus i
Susie gik rundt og smilede stille
hun vidste godt hvad drengene ville
men et var kajen, et andet var prammen
det blev forklaret dem allesammen
Hun boede på prammen nede ved kajen
der var hun kendt som smilende Susie
en masse drenge stod der ved kajen
blot for a se på smilende Susie
Susie hun havde en plan, der var vigtig
havde en grund til at vær' så forsigtig:
Først vil jeg være studine sa' Susie,
så kommer drømmen med børn og med hus i
og dermed fik drengene alle en næse,
og hun fik fred og ro til at læse
det spændende er for mig og for flere
hvad smilende Susie så vil studere