Komponist Carl Nielsen / Tekst Harald Bergstedt
Solen er så rød, mor
og skoven blir så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort
Ræven går derude, mor
Vi låser vores gang
Kom, sæt dig ved min pude, mor,
og syng en lille sang.
Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå?
Tror du, der er drenge, mor
der titter ned til mig?
Og tror du, de har senge, mor
og sover lissom jeg?
Hvorfor blir det nat, mor?
og kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor,
den mjaver og vil ind.
Mågerne og tærnerne
har ingen sted at bo.
Hør, nu synger stjernerne!
De synger mig til ro.
...oooOooo...
Se mere her:
Carl Nielsens ”Solen er saa rød, Mor” er vel, hvad man kan kalde en klassiker inden for børnesangsgenren. Den trykkes til stadighed i børnesangbøger, indspilles på CD og synges som godnatsang i mange børneværelser.
Sangen handler om de følelser og tanker, som mørket og natten vækker i en lille dreng, når dagen er slut, solen er gået ned, stjernerne tændes, og det er sengetid. Uroen og en stille gysen vækkes af den mørke skov, den døde sol, ræven som lusker rundt udenfor, og katten der mjaver og vil ind. Men med sin mor ved sin side får tanken om himlen og nattens stjerner drengen til at undre sig, fantasere og spørge løs om livet ”paa Stjernen i det Blaa”. Til sidst falder han til ro til stjernernes, og vel også sin mors, sang.
Harald Bergstedt
Digtet er skrevet af forfatteren og journalisten Harald Bergstedt (1877-1965) i 1915 og blev trykt første gang i 1920 i tredje bind af forfatterens fire bind store gennembrudsværk Sange fra Provinsen, som udkom i årene 1913-1921.
Harald Bergstedt havde læst teologi uden dog at tage embedseksamen. Han rejste derfor i nogle år rundt i provinsen som hus- og hjælpelærer, og ”Solen er saa rød, Mor” blev således til, mens Bergstedt var ansat som kommunelærer i Skagen. Fra 1916-1919 var han lokalredaktør for Vendsyssel Venstreblad i Sæby, hvor han også startede som afholdsagitator. Siden ernærede han sig som foredragsholder, oplæser, kulturdebattør og forfatter, og i 1927 blev han ansat som kulturskribent ved Social-Demokraten i København.
Inspirationen til sit forfatterskab hentede Bergstedt først og fremmest i hverdagen i de små provinsbyer, som han behandlede med både solidaritet og satire. Han var erklæret socialist, men med årene blev hans opfattelse af folkeligheden mere anti-intellektuel og mange af hans holdninger fascistiske. Under besættelsen skrev han for forskellige nationalsocialistiske blade, hvilket efter krigen medførte to års fængsel for landsforræderi.
Bergsteds digtning er i eftertiden kommet til at stå i skyggen af hans politiske holdninger. Det vil dog være særdeles misvisende at læse digte som "Solen er saa rød, Mor" og "Jeg ved en Lærkerede" (1921) i lyset heraf. Tværtimod rummer disse digte en naivitet og barnlig livsglæde, som må siges at være ganske almen menneskelig.
Portræt af Harald Bergstedt
Melodier til Sangbogen ’Danmark’
Carl Nielsens melodi til ”Solen er saa rød, Mor” blev til engang i løbet af årene 1923-1924, lige op til den periode, hvor Carl Nielsen arbejdede på et af sine mest komplekse værker overhovedet, nemlig den sjette symfoni. Også sange som ”Jeg ved en lærkerede” og ”Den danske sang er en ung, blond Pige” er fra disse år, og det viser os, at Carl Nielsen formåede at bevæge sig frit mellem to meget forskellige musikalske verdener: det komplekse, eksperimenterende, symfoniske og den enkle folkelige sang – herunder altså også børnesangen.
Carl Nielsens ”Solen er saa rød, Mor” blev første gang udgivet i en version for 3-stemmigt pigekor i Melodier til Sangbogen ’Danmark’, som udkom i 1924. Med denne sangbog kastede Carl Nielsen sig over et stort formidlingsprojekt inden for den folkelige sang i form af et repertoire af sange udsat for lige stemmer med særlig henblik på skolernes musikpædagogiske bestræbelser. Arbejdet skete på baggrund af en opfordring fra sangbogsredaktøren Albert Jørgensen, som året før havde udgivet skolesangbogen Danmark: Sangbog for Skolen og Hjemmet, hvortil der altså manglede en melodibog. Som i lignende tilfælde var Carl Nielsens arbejde dels at udvælge melodier inden for det eksisterende repertoire, dels at supplere med egne melodier og endelig - og ikke mindst - at forestå de mange udsættelser for lige stemmer, alt sammen i tæt samarbejde med organisten, læreren og komponisten Hakon Andersen (1875-1959). Sangbogen indeholder 305 melodier til 279 digte, idet der til nogle af digtene kan vælges mellem flere melodier. De 44 af sangene er komponeret af Carl Nielsen, og 19 af disse blev her trykt for første gang – deriblandt de to børnesange ”Solen er saa rød, Mor” og ”Jeg ved en Lærkerede”.
I 1926 blev sangen udgivet i en version for sang og klaver i samlingen Ti danske Smaasange, som Carl Nielsen udgave på Borups forlag, idet han var raget uklar med Wilhelm Hansens forlag. Ni af de ti sange havde været udgivet før, men her udkom de altså i en version, som også kunne bruges ved klaveret rundt om i hjemmene.
Melodien
Carl Nielsens enkle, vuggende 6/8-melodi med den næsten konstante rytmiske bevægelse følger og understreger melodisk og harmonisk tekstens udtryk – specielt i første vers: De første fire takter følger udramatisk digtets første og anden strofe, hvor det konstateres at solen er gået ned og dagen omme, dog med en opadgående bevægelse på ”og Skoven er saa sort”, som peger videre sammen med barnets tanker til de næste fire takter. Disse ligner de første, men starter en kvart over, og spinder på den måde videre på barnets tankerække. Strofen slutter med en lille vending i mol-paralleltonearten, og bliver således mere eftertænksom sammen med ordene ”og Dagen gaaen bort”. De næste fire takter udgør det spændingsmæssige højdepunkt sammen med barnets tanker om ræven, og spændingen kulminerer med den opadgående bevægelse til ordene ”vi laaser vores Gang”. Herefter vender melodien trinvist ned og tilbage igen til ordene ”Kom sæt dig ved min Pude, Mor” og lander roligt ”hjemme” i grundtonearten - mor sætter sig ved barnet, og alt er trygt og godt igen.
Den lille Drengs Sovetid
Inden Carl Nielsen komponerede sin melodi havde både Sextus Miskow (1857-1928) og Harald Agersnap (1899-1982) sat musik til Bergstedts digt. Sextus Miskows enkle komposition for klaver og sang udkom i 1920 på Wilhelm Hansens forlag under titlen ”Solen er saa rød, Mor. Den lille Drengs Sovetid”. Året efter udkom Harald Agersnaps lidt underfundige melodi for klaver og sang på samme forlag. Her er første linje dog ikke ”Solen er saa rød, Mor”, men ”Himlen er saa rød, Mor” og kun første og tredje vers er med. Også Oluf Ring (1884-1946) har sat digtet i musik med en meget simpel melodi, som er at finde med klaverakkompagnement i Arbejdersangbogen fra 1936 – her også med undertitlen ”Den lille Drengs Sovetid”.
Det er dog Carl Nielsens melodi, som stadig bliver sunget i dag. Måske fordi den mere end nogen af de andre melodier harmonisk og melodisk indfanger digtets blanding af gyset over nattens mørke og trygheden ved at blive puttet af sin mor, mens stjernerne tændes. Indenfor de sidste årtier har flere danske kunstnere som Alberte, Søs Fenger og Lars H.U.G. sunget og indspillet ”Solen er saa rød, Mor” i deres egen fortolkning, og på den måde lever sangen videre i bedste velgående på CD og som godnatsang.