Mel.: Morten Nyord 1989 - Dagen går med raske fjed
Menneskelivet - Årstiderne - 724
1
Solen stråler over vang,
se dog urtevrimlen;
let og glad som lærkens sang
løft dig, sjæl, mod himlen!
2
Skoven i sit nye skrud
smykker sig for gæsten;
med hvert blad, den breder ud,
byder den til festen.
3
Sangerkor med friske kvad
samles i dens kroner,
hilser våren ung og glad
med de tusind toner.
4
Gerne tror jeg, her er gemt
glimt af Edens have,
og hvad jeg nu ved bestemt:
Det er alt Guds gave!
5
Sving dig derfor, sjæl, i sky,
kast kun af al sorgen.
Herrens miskundhed er ny(1)
over dig hver morgen!
6
Sig ham tak for stort og småt,
livets rige gåde;
bed ham bønlig, du må blot
skønne på hans nåde!
C.J. Brandt omkr. 1864. Bearbejdet 1885.
(1) Klages 3,22-23