Logo

Solitudevej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Sven Gyldmark - Tekst: Poeten

 

Jeg er altså døbt Gertrude.

Og min ven han hedder Kaj.

Så en mandag sku' han møde mig på Solitudevej.

Der stod jeg, og det blev regnvejr.

Tiden gik, men ingen Kaj.

Men jo mere koldt og klamt det blev,

jo mere længselsfuld og varm blev jeg.

Uh, man trænger til en te'r forgude sig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

For der er ikke muntert derude, nej.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Så med et var der li'som en tanke, der sa':

"Hvis nu Kaj er brændt ud, og så du bli'r brændt a'?"

Det var ikke en tanke, der huede mig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

 

Regnen drypped' ned fra himlen.

Teinten drypped' ned fra mig.

Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej.

Næsesløret og pleurøsen

hængte li'som sørgeflag.

Jeg var gennemblødt, så undertøjet føltes

nærmest som et grødomslag.

Og min stråhat - den hang her og buede sig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Og så åbnede skoenes snude sig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Kjolen hang som en gulvklud med ikk' en plissé.

Og der stod jeg så klam som en ål i gele.

Både sorg og forkølelse truede mig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

 

Men tålmodighed belønnes:

Pludselig så så jeg Kaj.

Og det var, som solen skinned' over Solitudevej.

Men med et blev solen borte.

Jeg blegned' som en selleri.

Det gik op for mig, at Kaj han sikkert ikke

var mig rigtig tro, fordi

i hans kølvand der viste en skude sig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Til hans mund med et trykkys hun sugede sig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Ind i porten skrås overfor så jeg de gled,

og på tredje sal blevet gardin rullet ned.

Og der stod jeg, mens de leged' brudeleg.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

 

Nu' jeg altså en slags enke.

Jeg blev aldrig gift med Kaj.

Ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej.

Og især når det er mandag,

og især når det er regn,

ka' jeg bli' så melankolisk, når jeg sidder

der og kikker ned på vej'n.

Så vemodigt bedugger min rude sig.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Mens jeg sidder og syr på stra-pude-maj.

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

Der er dryp ned fra himlen og dryp i mit blik.

Og vi græder om kap med en ostebutik.

Og jeg drømmer om Kaj - uh, det studekvaj !

Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.

 

 

Lanceret af Elga Olga Svendsen i 'Cirkus Ib', 1953. Poeten, alias Poul Sørensen, skreven lang række revy­tekster og blev bl.a. kendt for sine opfindsomme og overraskende rim. Læg blot mærke til, hvor uventet meget han her får til at rime på Solitudevej.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (330 stemmer)
Siden er blevet set 59.200 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1180822-08-2017 11:29:25 Jens Buur
Jeg var feriebarn hos min farbror hvert år i 50erne. Han var forvalter på et gods nær Svebølle. Elga Olga var veninde med fru godsejer Grüner. Når hun ankom i sin sorte bil med chauffør stod alle vi plebejerbørn i en stor kødrand med løbende næser. Hun steg ud vinkede nådigt som Dronning Margrethe og vimsede ind i hovedbygningen. Jeg hørte hende aldrig synge.
1117121-05-2017 22:52:15 Ellen Toft
Trist rørende historie, ofte spillet i ønskekoncerten på 50-tallet
892806-11-2015 21:54:37 Martin
Fænomenal sang med vidunderlig tekst - og godt leveret!
892912-03-2014 20:19:15 Deborah
Jeg var ca. 5 år, da far og mor tog mig med til KBHVN og jeg husker, at vi så det live! Deborah, jerusalem
893012-03-2014 20:07:50 Kim Larsen
Jeg holder meget af den!
893105-03-2014 09:21:21 Erna Hansen
Visen er herlig, jeg så den som 12 årig i Cirkus Ib.
893228-08-2013 16:50:23 Finn Kaisner
Udfra min vurdering, skrives der ikke mere sådan viser !
893324-05-2013 13:26:22 Deborah Chason
Var der som 5-årig i 1953 med far og mor på besøg i hovedstaden fra Svendborg. Har aldrig glemt det.
893412-08-2012 00:22:17 Niels H. Pedersen
Jeg er aldeles enig med foregående skribemt.


Det at skrive en vise med samme rim i alle vers må være noget af det sværeste, som findes.

"Strapude-maj" og " så åbnede skoenes snude sig" får mig hver gang til at falde sammen af grin. Genialt!
893511-08-2012 21:45:38 p-e jørgensen
fantastisk opfindsomme rim, fantastisk vise
893723-05-2011 08:31:44 Kurt Johan Majgaard
når man langt om længe har banket fru Svendsens sang ud af hovedet - så er teksten genial, med et par meget små svage punkter
893826-06-2010 08:57:01 festABC
Måske har du ret, Nils, men vi kan ikke ændre i originalteksten.
893926-06-2010 08:44:00 Nils Knudsen
"Jeg var gennemblødt, så undertøjet føltes" er forkert og rimer ikke. Det er: "Undertøjet det var gennemblødt og føltes nærmest som et grødomslag" ;-) Så kan den også synges.
894011-06-2010 14:41:12 Kjeld Stubbe
Jeg synes at Poeten her bare er genial. Jeg oplevede Elga Olga på bakken i 1953 sammen med mine forældre og vi skrålede den i flere dage. Naboerne var muligvis ikke af samme mening.
894105-04-2010 15:11:28 erling christensen
et erdansk og et erdejligt

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her