Melodi: Sven Gyldmark - Tekst: Poeten
Jeg er altså døbt Gertrude.
Og min ven han hedder Kaj.
Så en mandag sku' han møde mig på Solitudevej.
Der stod jeg, og det blev regnvejr.
Tiden gik, men ingen Kaj.
Men jo mere koldt og klamt det blev,
jo mere længselsfuld og varm blev jeg.
Uh, man trænger til en te'r forgude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
For der er ikke muntert derude, nej.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Så med et var der li'som en tanke, der sa':
"Hvis nu Kaj er brændt ud, og så du bli'r brændt a'?"
Det var ikke en tanke, der huede mig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Regnen drypped' ned fra himlen.
Teinten drypped' ned fra mig.
Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej.
Næsesløret og pleurøsen
hængte li'som sørgeflag.
Jeg var gennemblødt, så undertøjet føltes
nærmest som et grødomslag.
Og min stråhat - den hang her og buede sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Og så åbnede skoenes snude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Kjolen hang som en gulvklud med ikk' en plissé.
Og der stod jeg så klam som en ål i gele.
Både sorg og forkølelse truede mig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Men tålmodighed belønnes:
Pludselig så så jeg Kaj.
Og det var, som solen skinned' over Solitudevej.
Men med et blev solen borte.
Jeg blegned' som en selleri.
Det gik op for mig, at Kaj han sikkert ikke
var mig rigtig tro, fordi
i hans kølvand der viste en skude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Til hans mund med et trykkys hun sugede sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Ind i porten skrås overfor så jeg de gled,
og på tredje sal blevet gardin rullet ned.
Og der stod jeg, mens de leged' brudeleg.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Nu' jeg altså en slags enke.
Jeg blev aldrig gift med Kaj.
Ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej.
Og især når det er mandag,
og især når det er regn,
ka' jeg bli' så melankolisk, når jeg sidder
der og kikker ned på vej'n.
Så vemodigt bedugger min rude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Mens jeg sidder og syr på stra-pude-maj.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Der er dryp ned fra himlen og dryp i mit blik.
Og vi græder om kap med en ostebutik.
Og jeg drømmer om Kaj - uh, det studekvaj !
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Lanceret af Elga Olga Svendsen i 'Cirkus Ib', 1953. Poeten, alias Poul Sørensen, skreven lang række revytekster og blev bl.a. kendt for sine opfindsomme og overraskende rim. Læg blot mærke til, hvor uventet meget han her får til at rime på Solitudevej.