Mel.: August Winding 1864
De helliges samfund - Gudstjenesten - 409
1
Som hønen klukker mindelig,
så kirkeklokken ringer:
O, kommer, små, nu brat til mig,
se, hvor jeg breder vinger
at vogte jer med kraft og flid
for høg og ræv til evig tid,
som hønen sine spæde!
2
Det Herren er, som kalder så
med klare klokketoner;
o, lad om kap til ham os gå,
vor kærlige forsoner!
Hos ham er fred og hvile ret,
hans åg er godt, hans byrde let,
som hønens for de spæde!
Matt 23,37. N.F.S. Grundtvig 1836.