Logo

Sommersalme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dansk tekst: Johannes Johansen efter C. D. Wirsén


1. Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs

og reder urtesenge.

Guds sol går ind

i krop og sind,

forkynder, at nu kommer

en varm og lys skærsommer.


2. Hør fugletungers tusindfryd

fra morgen og til aften.

De kappes om at give lyd,

der priser skaberkraften.

Hvert kim og kryb

i jordens dyb

en livsfryd i sig mærker

så høj som himlens lærker.


3. Se, blomsterflorets farvepragt

gør alle ord forlegne.

Kong Salomon i kroningsdragt

misundeligt må blegne!

Alt smukt, vi ved,

al kærlighed,

den mindste fugl og lilje

er, Gud, din skabervilje.


4. Ja, du gør alting nyt på jord,

en sommer rig på nåde.

Men klarest lyser dog dit Ord

af kærlighedens gåde

Alt kød må dø,

hver blomst blir hø.

Når vissentørt står floret,

da blomstrer evigt Ordet.


5. Ja, Jesus Kristus er det Ord,

der skaber liv af døde,

så ny bliver himmel, ny bliver jord,

en verden grøn af grøde.

Kom, Jesus, snart,

og gør det klart

den morgenstund, du kommer,

da gryr en evig sommer.


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (29 stemmer)
Siden er blevet set 21.504 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her