Peter Olsen, 1925-Grønland Oversat af William Thalbitzer, 1939
1. Da tågen trak sig opad
og Brunefjeld kom frem,
så fik de skib i sigte
hen under tågens bræm.
Mod himlen fløj der et råb,
mod himlen fløj der et råb:
Sonja slæber hval ind,
pukkelhval minsandten
eller hvad tror du, eller hvad tror du,
en vældig túnnulik.
2. Når flænserne har fået
enhver sin flotte part,
de andre som må vente
vil tænke: får vi snart?
Hvornår kommer turen til os?
Hvornår kommer turen til os?
Sonja slæber hval ind,
túnnulik, minsandten,
frem med de næste! næste i rækken!
Markus, Lukas, Nils!
3. Ja hvalkød smager dejligt,
men det kan let gå galt.
Lona tog en mundfuld
hvori hun nær var kvalt.
Vi bankede hende på ryg
så grim som hun er og styg.
Sonja har slæbt hval ind,
dyret blev fornærmet -
hvor ka det være, ka det mon være,
den er vist for tyk.
4. En Sonja her, som slæber,
det er hvad vi ka li,
får os til at tænke:
hvad står vor fremtid i?
Hvorlænge forkæler hun os?
Hvorlænge forkæler hun os?
Når skal en Kalâleq,
heltesønnen genfødt,
fra den ny Sonja, dette lands Sonja,
får sin túnnulik!
1/: túnnulik = finhval.