Melodi: Bernhard Christensen 1936 - Tekst: Poul Henningsen 1936
For mig er sprogets klang min mo'rs stemme
kort og klart som hammerslag
med venligt sving.
Hver glose blank og rund og go og ta på
alle skarpe kanter slidt
ved hverdagsbrug.
De grønne marker, det krappe sund,
blå solskinstimer og månens segl
alt det har også ret. Hver ting til sin tid.
Ord skal være redskab først
og så musik.
Hør jydens seje stød. Hør øernes syngen.
Hør Køvnhavnerdrengens a
når han sir far.
Det' livets tumleplads, det' sprogets havstok.
Her blir talen skuret til
og vasket ren.
Det fine mennske, det sjældne digt
- la dem beholde det skrevne ord.
Men det er brugsværdien i din og min mund
sproget står og falder på:
Det talte ord.
Sangen blev til som en reaktion på den bevægelse, der havde til formål at udrense bl.a. de dialektiske forskelle i tidens 'fordærvede' sprog. For eksempel skulle man før medvirken i Statsradiofonien gennem en prøve i rigsdansk. PH selv var på grund af sit syn på sproget og opfattelse af 'vort modersmål', og fordi han bandede en del, i årevis forvist fra Statsradiofonien. Teksten er fra tidsskriftet Kulturkampen, 1936.