Stor fødselsdag
Mel.: l en seng på hospitalet....
På en vej i Gl. Holte, bag stationens hvide mur,
bor der mænd i store huse,
nogn med frøkner nogn med fru'r,
og de dyrker hver der's muse
i de pæne pæne stu'r.
Nogen leger bukke bruse,
andre går sig bar' en tur.
Denne vej i GI. Holte - lidt til venstre i et sving
eller er det lidt til højre
det ihvertfald her omkring.
Nej, når jeg nu tænker nøjre
er det nok en mellemting,
nu må jeg vist bilen tøjre
ellers kør' jeg bar' i ring.
Navnet på den vej i Holte - åh lad mig nu lige se.
Lidt royalt så vidt jeg mindes
og så nog't med A og D.
Ka' det være Danserindes...
nej, det er en tynd kop te.
Nu ska' vejen attså findes
- det er Dronningholms Allé.
Num'ret det er nemt at huske, lissom på Hotel Royal.
Det er nemlig XX
dertil lægges dog en halv,
men det skal jo være større
- gang med 2 - arabertal.
Nu'r adressen på det tørre
det er godt ihverti'fald -
På den vej, to hvide søjler og en knækket lilje står.
Hvis jeg jokker i spinaten,
får jeg kam til alt mit hår.
så jeg kør' op til privaten,
jeg har set det før - men hvor!
Jo, det minder om plakaten
den l ved, fra Rosenborg.
Huset det er stort, for pokker - ja det er i flere plan.
Jeg er lige ved at bande,
for der mangler nog't for fan'.
Lægger hånden på min pande,
ja, for hvor er den altan,
hvor man blomsteme ka' vande
velfornøjet hele da'n.
Haven ligner en på billeder, fra et havemagasin.
Alle træerne er podet,
se der står en smuk jasmin.
Jeg er ved at miste modet
tænker bar' " God save the Queen "
Og nu får jeg ondt i ho'det,
jeg må ha' en asperin.
Messingskiltet der på døren, er det ikke lovlig stort !
Ska' det ses fra Jelling Høj'ne?
Det er sikkert hjemmegjort.
Bli'r det brugt til hvide løgne
- måske står der "Nørreport,"
- de ka' os ha' dårlig øjne
her i Holte - det nog't lort.
Jeg går hen til hoveddøren, passer på det høje trlnd
og jeg tænker "donnervetter
nu bli'r jeg vist lukket ind."
Døren åbnes - der står fætter
Anders - flot som Errol Flynn.
Og så er det, at jeg letter,
da han kysser venstre kind.
Anders henter straks sin sabel, hugger halsen af en flask',
og jeg stirrer helt betuttet
tænker, "er han rigtig rask
- mon han osse opfandt krudtet
og måske den runde vask ".
Nu - er jeg den - der er smuttet,
- men ka' ikke find' min task'.
Og så samler jeg mig sammen, drikker ud og gør mig klar.
Får dog sagt li' in'n jeg letter
røven fra hans hjemmebar:
"du'r trods alt min ynglings fætter,
og en ret flot fødselar."
Og jeg vinker, da jeg sætter
mig i bilen - au revoir.
Dea T.
Brugernes vurdering
4,3
(
12
stemmer)
Siden er blevet set 10.483 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.