»Svantes viser«, 1972. Benny Andersen
1. Jeg er træt af mig selv og mine plomber.
Jeg har alt imod min egen krop.
Hvad hjælper det at leveren skrumper
når ens mave stadig svulmer op.
Jeg lider af selvhad.
Gid jeg var en smule selvglad.
2. Jeg er ked af mit navn og mine tanker.
Og her nytter intet fadervor.
Hvad hjælper det at hjertet stadig banker
når det ingen har at banke for.
Jeg lider af selvhad.
Gid jeg var en smule selvglad.
3. Jeg fortryder min fortid og min fødsel
som jeg ikke har haft glæde af.
Naturen har sgu været lidt for ødsel
når jeg ikke straks blev siet fra.
Jeg hader mit selvhad.
Gid jeg var en smule selvglad.
4. Jeg er træt af min håndskrift og min stemme
og min hjerne er belagt med bly.
Det ville være rart om man ku glemme
hvem man er og blive født påny
befriet for selvhad
og en lille smule selvglad.
--