Logo

Kinsey Rapporten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
I Amerika, der bor en læge,
dr. Kinsey, det er mandens navn,
han er nærmest en erotisk tæge,
som vil snuse i hver kvindebarm,
alle kvinders sexuelle vaner,
og en bunke ting, som vi kan li',
når vi går og leger indianer,
dem har Kinsey gået og snuset i.

Han har skrevet om, hvordan vi kvinder
gennemgående elsker alt for meg't,
det er li'så man får røde kinder,
når man læser om, hvad de har leget,
der er dem, som der er glad for manden
der er andre, der vil være fri,
og så'r der dem, der' forelsket i hinanden,
dem har Kinsey gået og snuset i.

Der er dem, der ligger ganske stille,
medens manden kysser deres mund,
der er andre, der bli'r ellevilde,
og som skriger ganske uden grund.
Der er dem, der elsker på befaling,
der er dem, der først skal gå i krig,
og så'der dem, der elsker mod betaling,
dem har Kinsey gået og snuset i.

Der er dem, der elsker som en iærke,
der er dem, der elsker som en hest,
der er no'en, der ingenting kan mærke,
og så er der jo en lille rest,
der ka' li', at manden er så fyrig'sk,
at de dagen efter ligger li'.
Tænk, den kærlighed der er så dyrisk,
den har Kinsey gået og snuset i.

Så' der dem der holder op i tide,
medens legen den endnu er go',
så' der også dem, der er frigide,
det er ikke morsomt, kan De tro,
der er dem, der helst vil ha' en bajer,
der er osse dem, der vil ha' ti,
og så' der os, der elsker som vi plejer,
men os skal Kinsey aldrig snuse i.

Tekst: Robert Arnold
Musik: Mac Nab
Arr.: Inger Christrup
Sunget af Cleo m.fl.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.927 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her