Til 60 års fødselaren
Melodi: Den er fin med kompasset....
Du 60 har på bagen - derfor er det sagen,
at hylde dig her i det gladeste lag.
TILLYKKE vi siger - mod loftet nu stiger
vor stemme - vil det dig mon glæde i dag.
Du er herlig at gæste, ja det kan vi li'
så gæstfri og venlig vi med dig vil gi'.
Du sled meget længe - så du nu kan trænge
ti dig otium - ja nu holder du fri.
Det kvaler ej volder - at fri du nu holder,
for rode i haven, ja det kan du li',
kartofler, rødbeder - derefter ej leder
du - det kan dit slid dig i haven jo gi',
der du skuffer og river, det hele er flot,
det er interessen, det ved vi jo godt,
du meget kan klare - det ved vi jo bare,
og når der skal graves, så gør du det blot.
Du glad ta'r i byen - det sker som et »lyen«,
for du ud til gilder så gerne vil gå,
ved fester du nyder - hvad der man dig byder,
du nyder den væde, du dertil kan få.
Dit humør det er højt, må vi sige i da',
derfor du som gæst er så herlig at ha',
så festlig tillige - vi her nu vil sige,
dit venskab det nyde da bare vi ka'.
Hvis fodbold der spilles - så du ikke drilles,
du nyder jo på »dynamitten« at se,
ved TV du glaner - nok mer' end vi aner,
for bidt af video'n vist også du ble',
når en film sættes i, er du helt i dit es,
og med en kop kaffe er du så tilfreds,
du kan sidde længe - ja, til du kan trænge
til »kanen« - rask du under dynen kan ses.
Dig gerne vi hylder - når 60 du nu fylder,
vi siger dig tak, vi er med her i dag.
TIL LYKKE vi ønsker - på noget vi pønser,
nu fatter vi glasset i det glade lag,
vi os letter fra stolen, vi skal op at stå,
så vor fødselar her sin hyldest kan få,
vi skål nu vil sige - så slutter vi lige
med rungende HURRA, det kan vi vist nå.
Brugernes vurdering
5.0
(
3
stemmer)
Siden er blevet set 13.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.