Til konfirmandinden 4
Mel.: Sov dukkelise
Vor pigelil hun er nu konfirmer't,
vi hende i midten her har,
som hædersgæst mellem os nu placer't,
til fest vi for hende er klar.
Ja, kære pige - ad livets vej
skal du nu vandre - alt bli'r ej leg,
glem ej dit lyse ungpigesind,
mød kun din fremtid med smil om kind.
Vi mindes dengang du til verden kom,
da var der jo glæde så stor,
en lille prinsesse vi syntes om,
den bedste af alle på jord..
Du til os smiled' - du til os lo,
vi - far og mor - kun sjældent fik ro,
altid i hopla - i højt humør,
du på vor hverdag satte kulør.
Du voksede til - du i skole gik,
veninder så mange i flæng,
du alting ku' klare - ja, du var kvik,
du ordnede pige og dreng.
Vellidt i flokken stadig vi ser,
hvor du end færdes noget der sker,
hobbies så mange tager din tid,
vi må erkende du viser flid.
Uenige kunne det ske vi var,
og vi diskuterede tit,
for du havde mening bestemt og klar,
og ordene faldt ikke blidt.
Men trods skærmydsler, kærlighed stor
har du jo til din far og din mor,
og det er gengældt - ja, pigelil
vi alt det bedste for dig jo vil.
Nu står du i ungdommens lyse vår,
en lykkelig tid stunder til,
så hurtigt for dig årene nok går,
du minder så dejlige får.
Her vil vi sige - nyd hvert minut,
for alt for hurtigt er de' jo slut,
hverdage kommer - nogle lidt grå,
sæt med dit smil lidt farver herpå.
Lidt modgang på vejen du sikkert får,
så ved du - du kan komme hjem,
for her ved din side vi 'altid står,
kom - læg blot problemerne frem.
Vi vil dig hjælpe - det er da klart,
så du i livet får rette start,
sangen vi slutter - her skal du ha',
med dig på vejen et højt H U R R A
Brugernes vurdering
4,8
(
9
stemmer)
Siden er blevet set 24.349 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.