Til konfirmandinden 5

Melodi: Moar, jeg ska'. . .

Når vi samlet er i dag til denne fest,
vor konfirmandinde hyldes skal som hædersgæst.
Vi det næppe fatter - det er faktisk svært
tænke sig, at du i dag er konfirmer't.
Du har altid vær't en dejlig »tøs«
her til morgen i din nye kjole - hvor du gøs:
Tænk at være midtpunkt her i dag!
Det var meget mere end du kunne ta'.

Sådan er jo livet, barndomstiden går,
andre glæder, andre interesser nu du får.
Jo, vi har da mærket, du er blevet stor:
Du er sjældent hjemme her hos far og mor.
Dukken har du gemt - og bamsen med,
der er ikke plads til legetøjet noget sted.
Men du køber stadig »Anders And«
tit og ofte er du på fallittens rand.

Sådan går det ofte, du har sjældent tid,
men din skole, håber vi, den dyrker du med flid.
Altid er der larm - »musik« om du må be',
vi ej fatter, du kan lære din metier. .
Men i skolen går det ganske godt,
lære'n si'r, du klarer dig i grunden vældigt flot,
skønt du altid gør en masse vrøvl,
si'r du ikke gider lære alt det »bøvl«.

Alting far en ende - det er ganske vist,
skoletid og barndomstiden slutter - det er trist.
Kære, søde pige, vi lykønsker til,
at den store verden til dig smile vil.
Smiler den til dig, så smil igen,
sådan vil du altid kunne finde dig en ven.
Nu tillykke - og et højt hurra,
Vores pige leve - siger MOR og FAR.