Til Sebastian ved konfirmationen

Mel.: Min Amanda var fra Kerteminde.

Kær' Sebastian, må vi ta' ordet
og forstyrre lidt et øjeblik.
men vi synes, at vi her ved bordet
følge skal den gode, gamle skik
med at synge lidt om konfirmanden,
mindes løst og fast fra dennes færd;
"ikke drille skal vi, nej minsandten,
hvis vi altså ellers ka' la'vær".

Han har altid haft fuld fart på felten,
lige fra han var en lille dreng;
da han første gang med "Biken" vælted,
var i sadlen han som lyn igen.
Tramped' to-og-tyve kilometre
rundt i byen ud til vores blok,
sprang han atter på sin "væltepeter"
"Jeg har ikke fået trænet nok"

Han har osse rejst i mange lande,
førte flyet ned til Malta sel',
og ved Sortehavets badestrande
stak han plusli' af på en kamel.
Ene mand han sang blandt otte kvinder
smukt i Randersgade Gospel-kor,
så en dag bli'r han nok Grand Prix vinder
og måske den fjerde, ny tenor.

Når i kvæld han kommer her til "blokken",
si'r han: "Jeg går hen til Mads en tur".
Først skal han dog hjælpe - Mor/kokken
med at lave en portion glasur;
og så ka' de længe diskuttere,
om hvor meget sukker der skal i
for det er en kunst at ku' glasere,
så at alle folk kan kagen li'.

Vi må altså ikke glemme hunden,
hans - og men'skets allerbedste ven.
Lad os nævne nogle helt fra grunden:
Sally, Nanok, Nexx og Pjevs og Chien,
Bibi, Møffe og så mange andre,
Bonnie, .Bubbi, Kasper, men i top
"er selvfølgelig dog "smukke Sandra",
hun som gør de meget flotte hop.

Vi er færdig' nu med at forsømme
glæderne, som her på bordet står.
Kær' Sebastian, et glas vi tømme
gid en fremtid lys og tryg Du får.
Lad os nu forene sangerkoret
i et langt og rungende HURRA
og så rejser vi os op fra bordet,
- hvis vi altså ellers bare ka'.