Logo

Tre små soldater - børnesang

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tre små soldater  - børnesang


(Forfatter: ukendt. Fransk melodi) (Komponist: ukendt)

Tre små soldater
de vendte hjem fra krigen,
tre små soldater
de vendte hjem fra krigen
og bum bumme lum
de vendte hjem fra krigen.

2.
Den første af dem
i hånden bar en rose

3.
Oppe på slottet
i vinduet sad prinsessen

4.
Lille soldat
så giv mig dog din rose

5.
Lille prinsesse
oh, giv mig dog dit hjerte

6.
Lille soldat
så må du spør' min fader

7.
Store hr. konge
oh, må jeg få din datter?

8.
Lille soldat
du har jo ingen penge

9.
Nede i havnen
der her jeg tre små skibe

10.
Det første af dem
er fyldt med sølv til randen

11.
Det andet af dem
er fyldt med guld til randen

12.
Det tredje af dem
skal hjem min brud mig føre

13.
Lille soldat
så skal du få min datter

14.
Bryllup blev holdt og vared' otte dage.

(Borde og stole skubbes tilbage, så der bliver gulvplads: "Scene".
Midt på scenen står "Slottet": et bord ovenpå et andet.
På gulvet, bag disse borde, står prinsessens "Trone": en (børne)stol.
Til højre på scenen står: Kongens "Trone": En stol.
Til venstre på scenen ligger tre små borde med bordbenene i vejret: "De tre små skibe" ved siden af hinanden.
"Skib 1 og skib 2" er fyldt til randen med sølv og guld.
"Sølv" og "Guld" kunne være klodser - eller to papskilte med ordene "Sølv" og "Guld".
På "Skib 3" står der to små stole.

En af de tre små soldater har en rose i hånden.
Rosen kan laves af en blyant, hvor et stykke rødt (silke)papir er sat fast med tape (gummibånd).
"Kongen" kan have scepter og æble: fx paprulle og bold.
"Kongen" sætter sig på sin trone.
"Prinsessen" sætter sig på sin trone bag "Slottet" -
og "Tre små soldater" står parat (den ene med "Rosen" i hånden) og sanglegen kan begynde:
Vers 1: De tre soldater marcherer ind på scenen, mens de trommer
"i luften".
De synger første linje (2 gange), hvorefter alle (børn og leder) synger med på omkvædet: "Og Bum Bumme Lum, de vendte hjem fra krigen".
Handlingen fremgår af sangteksten.
(Husk: alle synger og klapper på omkvædet).
På næstsidste vers (vers 13) går soldaten og prinsessen til "Skib 3" - de sætter sig på de to stole i skibet - og vinker til de andre, mens alle synger sidste vers).


Hør sangen her: https://www.youtube.com/watch?v=8OS8iVhI54A

Sangen hedder oprindelig Trois jeunes tambours (Tre unge trommere) og er som nævnt fransk. Sangen er en børnesang fra det 18. århundrede.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (11 stemmer)
Siden er blevet set 43.278 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her