Logo

Underlige aftenlufte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Carl Nielsen 1915 Tekst: Adam Oehlenschläger 1805

 

Underlige aftenlufte!

hvorhen vinker I min hu?

Milde, lune blomsterdufte !

sig, hvorhen I bølge nu.

Går lover hviden strand

til mit elskte fødeland?

Vil I der med eders bølger

tolke, hvad mit hjerte dølger!

 

Matte sol! bag bjergets stene

luerød du daler ned;

og nu sidder jeg alene

i min dunkle ensomhed.

Hjemme var der intet fjeld;

ak! så er jeg ude vel?

Skal i nat ej barnligt blunde

i min Herthas grønne lunde.

 

Stille! stille! hisset gynger

båden mellem siv og krat;

sødt en mø ved cithren synger

i den tavse, lune nat.

Hvilke toner! Milde lyst,

hvor du strømmer i mit bryst!

Men hvad savner jeg, og græder,

mens hun dog så venlig kvæder?

 

Det er ej den danske tunge,

det er ej de vante ord,

ikke dem, jeg hørte sjunge,

hvor ved hytten træet gror.

Bedre er de vel måske,

ak, men det er ikke de!

bedre, tror jeg vist, hun kvæder;

men - tilgiver, at jeg græder!

 

Tager ej min sang for andet

end et ufrivilligt suk!

Længselsfuldt heniler vandet,

aftenen er så blid og smuk.

Mangen sådan aftenstund

sad jeg i min kære lund;

mindet vender nu tilbage,

det var årsag i min klage.

 

 

Digtet hedder oprindelig 'Hiemvee' og er skrevet i Halle under Oehlenschlägers udenlandsrejse i efter­året 1805. Han ville egentlig kun have været af sted i en måned, men hans dannelsesrejse rundt i Europa kom til at vare fem år. Undervejs mødte han mange store navne i de litterære kredse, men fik altså i Halle en overgang hjemve efter fædrelandet. (2. vers: Herthas grønne lunde = Sjællands skove).
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (21 stemmer)
Siden er blevet set 6.750 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her