Tekst: Axel Andreasen og Johannes Dam. Musik: Rndolph Nelson
Valdemar har altid været et Navn, jeg holdt a'.
Jeg i Skolen altid æred' Kong V. Atterdag.
Tænk jeg var jaloux paa Tove, som Kongen ku' li'e,
hun fik sin Entre ve Hove paa denne Melodi.
Valde, Valde, Valdemar,
Toves egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis Du paa mig kaldte,
Valde, Valde, Valdemar
alt faar Du mig til,
Valde, Du ka' skalte,
Du ka' valte, som Du vil.
Klingelinge, Vagtparaden med Trommer og Horn
trækker flot igennem Gaden. Se Tambourmajor'n,
han faar kønne Pigers Hilsen fra Vindu'rne sendt,
men jeg syn's nu bedst om Nielsen, den søde Dirigent.
Valde, Valde, Valdemar,
Pi'ernes egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis Du paa mig kaldte,
Valde, Valde, Valdemar
alt faar Du mig til,
Valde, Du ka' skalte,
Du ka' valte, som Du vil.
Jeg ka' blive voldsom hed a' paa Filmen at se.
Frederik blev jeg hurtig ked a', næ, maa jeg saa be'
om den søde Hr. Psilander; aa, sikken et Mod!
Skoletøse, gamle Tanter, de Jigger for hans Fod;
Valde, Valde, Valdemar,
Pi'ernes egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis Du paa mig kaldte,
Valde, Valde, Valdemar
alt faar Du mig til,
Valde, Du ka' skalte,
Du ka' valte, som Du vil.
Jeg i Politiken Koppel studerer med Flid,
Koppel ka' jeg læse dobbel, jeg slu'er hver en Bid.
Pænt han passer altid Donten, slaar aldrig til Sør'n,
naar han rejser ned til Fronten, saa græder Redaktør'n.
Valde, Valde, Valdemar,
Cavlings egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis Du paa mig kaldte,
Valde, Valde, Valdemar
alt faar Du mig til,
Valde, Du ka' skalte,
Du ka' valte, som Du vil.
Jeg i Tivoli tilfældig i Aftes kom ind.
Ishøj stod og fægted vældig, han frøs vist, det Skind.
Inde i den hede Glassal stod Larsen og svang
Pinden som en sød og rask Ka'I, mens Abonniner sang
Valde, Valde, Valdemar,
vorses egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis Du paa mig kaldte,
Valde, Valde, Valdemar
alt faar Du mig til,
Valde, Du ka' skalte,
Du ka' valte, som Du vil.