Hvor er her smukt ved Sjællands kyst,
især når sol står op i øst,
og spreder guld på mark mark og skov og strand
og det sølvklare, spejlblanke vand.
Den lille lærke svinge sig mod sky
og hilser solen stråleglans på ny,
den jubler frejdigt frem af fulde bryst,
her er dejligt ved Øresunds kyst.
Når Sjællands kyst sin hvide barm
har lagt til ro i havets arm,
og tusind stjerner og lanternes glans
kysser havet i legende dans.
Når al naturens er til hvile lagt,
kun Kronborg med sit fyr står tro på vagt,
da toner ud fra havets søn med lyst.
her er dejligt ved Øresunds kyst.
Jeg drog langt bort fra Danmarks strand,
jeg foer så vide over land,
men aldrig fandt jeg dog så skønt et sted,
som herhjemme ved Øresunds bred.
Jeg fandt ej ro hvor end jeg så kom frem,
en mægtig længsel, drog mig mod mit hjem.
Her fandt jeg fred, og når engang jeg dør,
vil jeg hvile nær dig Helsingør.
Med hilsen Vinkelhuses Sangklubs sangbog