Logo

Ved Bov der slog en kugle mig et hul

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Komp.: Ukendt Soldatervise

 

Ved Bov der slog en kugle mig et hul, faldera!

tæt øverst ind i min chakoes pul, faldera!

i Sundeved en anden slog sig flad, faldera!

på klingen af min sidekammerat. Faldera!

 

Et sabelhug slog hul i min kasket, faldera!

min tegnebog fik stik af bajonet, faldera!

min venstre hånd fik sig en lille rids, faldera!

just som jeg bukked ned mig for en spids. Faldera!

 

Min næse sprang i blod der ved et knald, faldera!

som var et fælt forbandet bombeskrald; faldera!

en flintekugle kasted mig omkuld, faldera!

den knuste mig - kun et portræt i guld. Faldera!

 

Dog gik det immer, immer frem med mas, faldera!

Det var et allerhelvedes kalas. Faldera!

Til storm og angreb blev der stedse ført, faldera!

og mange blev ret hæslig overkørt. Faldera!

 

En flaske kom i lommen mig i knas, faldera!

et lille sår jeg fik fra sammes glas; faldera!

en pibe til tobak gik samme vej, faldera!

men hel og holden blev dog immer jeg. Faldera!

 

 

Slaget ved Bov - det første i krigen 1848-50 - fandt sted den 9. april 1848 og blev en triumfdag, hvor fjenden måtte tage flugten sydpå. Af de 11.000 deltagende danske soldater meldtes 15 døde, 77 sårede og ingen faldne. Så de fleste må åbenbart have været lige så heldige som vor gæve rekrut her. Men bare 14 dage senere blev den danske arme påskedag slået i et 10 timer langt slag ved Slesvig by. Og her var de danske tab af døde, sårede og fanger ialt 815. Mens Bov-slaget altså fik sig denne synftige og bramfri mindesang, var Carl Plougs "Påskeklokken kimed mildt" unægtelig af en helt anden og smertelig karak­ter.

Chakoe - eller mere korrekt: chakot, var betegnelsen for en høj, cylinderformet hovedbeklædning af stift filt (i modsætning til den lave, bløde kasket - som vor ven altså også fik spoleret).

Spids - spidskuglen, som nu afløste den runde blykugle, og som fjenden som noget nyt anvendte i 1848.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.284 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her