Chr Richardt.
Venner, ser paa Danmarks Kort,
ser, saa aldrig I det glemmer,
til hver Plet har faaet Stemmer,
thi det Fædreland er vort I
Maalt med Verden er det lille,
derfor ingen Plet at spilde!
Maalt med Hjertet er det stort,
der er Danmarks Saga gjort!
Disse øer. store, smaa,
dette Fastland, disse Vige,
disse Kyster, krumme, lige,
som dit øje hviler paa -
disse Skove, Bakker, Heder,
de har været Voksesteder
gennem Vinter, gennem Vaar
for vort Folk i tusind Aar.
Danmark mellem. Hav og Hav
har ej stærke Fjældes Værge,
faa og smaa er vore Bjerge,
Klint og Klit er skør og lav.
Men des længer kan vi skue
over Markens Lærketue.
følge desto' mere frit
Fuglesving og Soleridt.
Venner, ser paa Danmarks Kort,
ser, saa aldrig I det glemmer!
til hver Plet har faaet Stemmer,
klingende, snart blødt, snart haardt!
til I ender med at bede:
»Skærme Gud vor gamle Rede -
skænke os et Danmarks Kort,
hvor alt dansk igen er vort !«