Bjørn Hansen / Jørgen de Mylius
Når man er lille så får man en ven
En der vil lege igen og igen
Tænk på hvor mange man ser på sin vej
Blir de venner, bekendte, nej, vel gør de ej
Ansigter kommer og ansigter går
Nogle man husker, men ikke hvornår
Men indimellem som ved trylleri
Er der pludselig en man specielt godt kan li
Venner for livet det skal alle ha
En eller to eller fler man holder af
I modgang og medgang behøver vi dem
hvor døren til glæde og trøst står på klem
Årene går og man undrer sig tit
for alle de mange betyder så lidt
Men så til gengæld så glæder man sig
Når man nyder de venner man får på sin vej
Venner for livet.....
Venner for livet.....
Venner for livet.....