Logo

Vi kommer til din kirke, Gud

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Henrik Fibiger Nørfelt 1992.  Op, al den ting, som Gud har gjort

De helliges samfund - Konfirmation  478

 

1

Vi kommer til din kirke, Gud,
og finder døren åben.
Det navn blir aldrig slettet ud,
vi fik hos dig i dåben.

2

I dåben har du givet os
dit Himmerig i eje,
selv om du vidste, vi i trods
gik bort fra dine veje.

3

Du lærte os at sige far
til dig, da vi var spæde.
Du sa': I disse små jeg har
min allerstørste glæde.

4

Så blev vi børn af dig, som bor
på jorden og i Himlen.
Den mindste her, som på dig tror,
blir ikke væk i vrimlen.

5

Den grund, du har i dåben lagt,
dit stærke ja til svage,
bekræfter du, skal stå ved magt
i dag og alle dage.

6

O Herre, hvor skal vi gå hen?
din dør er altid åben.
Her taler du til os igen
som første gang i dåben.

 

Johannes Johansen 1974 og 2001.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.258 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her