Norsk folkemelodi - Tekst Ukendt Fra D.U.I.´s sundhedskampagne 1939. Den vi hørte ofte som barn.
Mel.; Poul sine høns
Bare en gulerod kosted en krone
så var den fornem og lækker og fin
så blev den spist af mand og af kone
smukt på tallerken som blodappelsin.
Men nu koster den bare en øre,
og derfor vil man slet ikke høre,
at sån´en gulerod, som ingen vil røre,
er proppet med A-, B- og C-vitamin.
No´en vil ha bøffer og små frikadeller,
pølser og boller i kraftsky og vin.
Suppe og labskovs i halsen man hælder,
oksesteg - kalvesteg - Uhm, den er fin.
Gulerødder er grise- og ko-mad,
hakkedrenge, medister er go´ mad,
men al det bedste, vi nøjs med at glo ad,
er gulerods A-, B- og C-vitamin.
Røgede ål, tykke leverpostejer
feder på maven, så man bliver til grin.
Laks, mayonnaise, sardiner og rejer
gør en så bøvet og tyk som et svin.
Gulerødder gør tænderne blanke,
gulerødder gør maverne slanke,
vi bliver sunde og stærke og ranke
af gulerods A-, B- og C-vitamin.