Mel.: Herrens røst, som aldrig brister - Herrens venner ingen sinde
Kødets opstandelse og det evige liv - Allehelgen - 573
1
Helgen her og helgen hisset
er i samme menighed,
derom haver os forvisset
han, som alle dybder ved.
2
Helgensamfund af Guds nåde
er vi i hans kærlighed,
her og hist er Sønnens gåde
steget op og dalet ned.
3
Sammen bor vi i Guds-haven,
skilt kun ved det lille bælt;
til at flyve over graven
vinge låner os vor helt.
4
Hæren, som vor høvding danner
talrig af det samme blod,
stammevis med korsets banner
sætter over Jordans flod.(1)
5
Alt utallige bebygge
ønskelandets palmestad,
vi end går i Basans skygge,
Herrens folk i Gilead.
6
Næste gang vor flok dog følger,
Josva brat os kalder ad,
hvor sig åbner Jordans bølger,
banet ser vi Arke-vad.
7
Til vi samles efterhånden
ret i livets kildevang,
mødes her og hist i ånden
daglig vi med Moses sang!(2)
Isaac Watts 1709 (str.1). Charles Wesley 1759 (str. 2-7).
Thomas Cotterill 1815 (str. 1-7). N.F.S. Grundtvig 1837.
(1) Jf. Jos 3. Det forjættede land og Palmestaden (Jeriko) er et billede på evighedslivet, Basan og Gilead (Østjordanlandet) på jordelivet
(2) Åb 15,3; 2 Mos 15