Ære være mors minde

Kære mor.

Tror på du er med os her i kirken i dag – tror på du har fundet fred og ro i din sjæl – at alle dine lidelser er væk og at du smiler ned til os.
Mange tanker fylder mig – aldrig havde jeg troet det ville være SÅ svært - tristheden har overvældet mig. Umuligt for mig at fatte jeg aldrig skal se dig – røre dig – tale med dig – aldrig skal besøge dig mere. Det føles tomt i mit indre. Nu har du været i mit liv i 48 år – hvad med resten af mit liv ...... der vil altid være et tomrum. Hvem skal hjælpe mig næste gang jeg flytter – hvem skal spørge ind til mine børn og glædes med mig over dem – hvem skal være samlingspunktet for familien nu. Alle disse tanker plus mange mange flere rører sig i mit sind. Der vil komme tider hvor jeg vil tænke – det ville jeg have fortalt mor – det ville jeg have vist mor – disse glæder og sorger ville jeg have delt med mor..... Nu er det pludselig mig som er den ældste – tankevækkende og skræmmende.
.
Underligt at jeg som egentlig er så jordnær – tror på at din sjæl nu igen er sammen med fars. Det trøster mig – det holder mig stærk samtidig med at jeg er svag. Kan mærke at det påvirker mig endnu mere til at leve mit liv med glæde og kærlighed til mine nærmeste.
Har i mange år brugt far som min sjælesørger når livet har været svært eller i specielle lyse øjeblikke – følt at det har givet mig styrke til at komme videre – følt han har været en del af mit liv.
Nu kan jeg bruge jer begge. Tror endda at du mere end nogen sinde vil kunne tage del i mit liv – vil følge min færden. Mange stille nætter - når jeg sidder alene – vil jeg finde ro i at indvie dig i mine inderste tanker.

Forleden dag sad jeg og kiggede i mine gamle album – og på gamle slidte billeder jeg fandt i gemmerne. Billeder fra dit og fars bryllup – familiebegivenheder – ferier og udflugter. Så en utrolig smuk ung kvinde - så den blomstrende person du var.
Faldt specielt over billeder fra vores ferie i Spanien få år efter fars død. Hvilken livsglad person du var – vi havde faktisk en rigtig god tur– husker pludselig det hele med glæde som om det lige var i går vi var af sted.

Du var en stærk personlighed med dine meningers mening – men samtidig sprudlede du af energi. Du mistede far alt for tidligt – samtidig med sygdom - og måtte finde din indre styrke frem. Det lykkedes dig at overvinde sygdom og at finde glæden igen specielt ved de børnebørn vi 4 piger skænkede dig – de og os 4 piger havde på hver sin måde en plads i dit hjerte.

Du fandt gode venner i dine klubber – nogen betød mere end andre..... dem viste du til gengæld din styrke ved at hjælpe når det var svært for dem. Desværre døde dine venner med tiden – det følger jo med til det at blive gammel – men du fandt nye bekendtskaber hvor du kom frem.

Desværre svækkedes helbredet det sidste års tid, og energien var svær at finde. Du fik gennemtrumfet at få en plejehjemsplads – men desværre kun i ganske få måneder. Nu var dine små glæder mest når vi børn eller dine børnebørn kom på besøg – specielt Ruth og Jette som besøgte dig flere gange om ugen.

Line og jeg var så heldige at vi var nåede ned at besøge dig sidste fredag. Du lyste op i et smil og vi så lyset komme frem i dine øjne – vi fornemmede stadig en smule livsånd. Vi sad ved din side i et par timer og holdt dig i hånden. Du spiste mit medbragte frugt - vi smurte dine læber - vi snakkede sammen og du glædede dig til i sommer du skulle ud i din nye kørestol. Du virkede glad og smilede endda af vores smådrillerier.

Aldrig havde jeg forestillet mig det var sidste gang jeg skulle være sammen med dig i denne verden. Men tror og håber på du selv besluttede at det skulle være slut – din krop gav op – du var ikke længere stærk i din sjæl...... Sikkert godt nok – så du ikke skulle igennem større lidelser. Tror du forligede dig med tanken om at du skulle op til far – at du skulle hen hvor der er glæde, lys og varme og derfra følge vores liv på afstand.
I mandags var flere af os samlet for at synge dig ud – det var en smuk og givende måde at følge dig på vejen. Det var en utrolig stærk oplevelse – det gav mig tid at sige ordentligt farvel. Er kun utrolig ked af vi ikke sad ved din side de sidste par timer i denne verden – men håber du følte at du var i vore tanker.

Mærkeligt at tænke på din livsgnist her på jorden er slukket for evigt. Det er for mig surrealistisk – men når jeg tænker logisk så er det jo sådan "livet" er – men jeg tænker ikke altid logisk.

Har haft svært ved at forholde mig til at du skulle ligge helt alene i de sidste dage – har hver dag tændt et lys og følt at din sjæl var med mig. Glæder mig over at Ruth i mange år fremover kan se over til dig – på din sidste hvileplads - og ønske dig godnat. Heldigvis er sjælen overalt – hvor som helst – vi vil alle på hver vores måde føle du er med os. Du efterlader et stor savn. Vi elskede dig højt alle sammen – alle på hver sin måde.
Ære være dit minde mor.
Knus og hvil i fred.

Hanne