Brudgommens (lidt sjove) tale
Kære Sanne ... eller kære Fru Sanne
Jeg har glædet mig meget til denne dag. Eller jeg har glædet mig meget til bryllupsnatten. Og man er jo åbenbart nød til at holde en stor fest for at få en bryllupsnat...
Det var gas. Jeg har selvfølgelig også glædet mig til dagen.
At blive gift er noget af det største man kan opnå. Og specielt når det er med en så dejlig brud som dig.
Selvom det er i dag, at vi fik ring på, så har jeg følt, at vi har været gift i mange år, på den gode måde!
Jeg er sikker på, at vi hører sammen, dig, Nicklas og mig. Og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dig Sanne, jeg mener, hvem skulle så skifte Nicklas ble eller tømme opvaskemaskinen... ;-)
Der er sket meget i den tid vi har kendt hinanden. Vi har nået at prøve rigtig mange ting. Vi har haft gården, du har skiftet hest, vi har fået Nicklas, vi har flyttet en del gange og vi har nu fået et dejligt hus. Når man har prøvet så mange ting, så har man helt automatisk også prøvet at få modgang ind i mellem. Specielt da vi havde gården, var det til tider hårdt, med alt det arbejde der er på en gård og med de alt for få penge, vi havde til gården.
I de tider, hvor vi har oplevet modgang, der har jeg lagt mærke til noget meget specielt. I stedet for, at vi lod det gå ud over vores forhold, så bragte det os faktisk kun tættere sammen. Det var som om, at det var os mod problemerne. Derfor er jeg sikker på, at vi høre sammen og derfor er jeg også sikker på, at vi når at få kobber-, sølv- og guldbryllup, så vi ses igen alle sammen om 12½ år. Høre der egentlig også en polterabend til når man har kobberbryllup...? ;-)
Hvis jeg skulle sige alle de gode ting om dig Sanne, så kunne jeg stå her hele natten og det går jo ikke, for vi to skal jo have bryllupsnat!
Men hvis jeg skal fremhæve de allerbedste ting, så er der specielt to ting. Det første er din evne til at holde orden i vores hjem. Det er altid pænt og rart at komme hjem til. Det er jeg virkelig meget glad for.
Den anden er måden du er på overfor Nicklas. Jeg vil med vilje ikke sige "måden du opdrager ham på", for det er meget mere end det. Det er simpelthen måden du stimulere ham på og det sind du er med til at give ham.
Nicklas er selvfølgelig verdens dejligste dreng i mine øjne. Og det har du en meget stor andel i!
Nå, men det må være nok om dig Sanne, nu vil jeg sige noget om min svigerfamilie.
Da jeg lærte dig at kende Sanne. Og en ting jeg lige vil indskyde her er, at det var faktisk kærlighed ved første blik. Man kan jo så altid diskutere, hvor skarpt det blik er på Streckers midt om natten...
Men det jeg ville sige var, at da jeg lærte dig at kende fik jeg samtidig en dejlig svigerfamilie. Jeg har følt mig rigtig godt modtaget lige fra starten af. Jeg var så heldig at få en svoger som havde de samme interesser som jeg, vi interessere os begge to meget for heste... Nej, det er måske nok mere computere, kameraer og biler vi interessere os for. Og samtidig fik jeg en svigerfar, som jeg elsker at sidde og ordne verdenssituationen med til langt ud på natten og til en masse høj musik. Og måske en enkelt Tuborg.
I det hele taget har jeg haft rigtig mange gode stunder sammen med min svigerfamilie. Det gælder selvfølgelig dem alle sammen, ikke kun Hekke og Otto.
Jeg vil også sige mange tak til jer for alt det I har hjulpet os med igennem årene. Og specielt mange tak for jeres hjælp med dette bryllup, både økonomisk og fysisk.
Og det gælder også min egen familie. I skal også have mange tak for jeres hjælp. Og for den måde i har modtaget Sanne på, hun kan jo godt være lidt vanskelig en gang i mellem... ;-)
Den eneste fejl ved min svigerfamilie, og det er jeg selvfølgelig nød til at nævne, det er, at de ikke rigtig kan finde ud af at holde med det rigtige fodboldhold. Men det kommer forhåbentlig en dag. Heldigvis har jeg en fornuftig svoger og svigerinde som ikke holder med holdet fra vestegnen.
Til sidst vil jeg sige mange tak til alle dem der sørgede for min polterabend. Det var en kanon dag! Og jeg regner selvfølgelig med, at I tager sygeplejersken med, hver gang i kommer!
Og så vil jeg selvfølgelig sige tak til alle jer der er kommet i dag for at fejre denne dag sammen med Sanne og jeg. Og jeg håber I får en god fest i aften. Sanne og jeg går jo efter hovedretten, for vi skal jo hjem og holde bryllupsnat... ;-)
Og jeg vil selvfølgelig slutte med at udbringe en skål for den smukke brud. Så hvis I alle sammen vil rejse jer. Sanne længe leve, hurra, hurra hurra, hurraaaaaaaaaaaaaa...
Brugernes vurdering
4,4
(
220
stemmer)
Siden er blevet set 74.320 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.