Logo

Damernes tale

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Da det i år er mig der er den yngste, er det blevet mit lod at sku underholde de damer og herrer for en kort stund om kvindens fortræffeligheder.
For at identificere en dame, sagde Vivien Leigh fra Borte med Blæsten engang:
”En dame bærer ikke tøj. Hun tillader tøj at blive båret af hende.
Og et blik rundt i forsamlingen på de smukke rohber, gør at man må konstatere det er den ægte vare, der er tilstede her i aften.
Vi herrer har stort set altid haft en tendens til at sammenligne kvinder med ting – os nogle som ik skal nævnes her. Ofte bliver kvinden i taler sammenlignet med bl.a. biler, træer og ikke mindst huse. Det alt sammen meget godt, men hvorfor ik komme til sagens kerne.
En kvinde er nu engang en kvinde, og kvindens fortræffeligheder skal ik camoufleres med alverdens materielle værdier. Kvinden er nu engang det bedste vi mænd har. Hvem sku
ellers bruge vores overflødige kontanter, ødlægge vores gode humør, træde os over tæerne og ik mindst lave buler i vores biler.
Spøg til side. Hvis de herrer vender sig mod højre og de damer mod venstre, så vil herrerne formodenlig give mig ret i, at det Gud skabte ud af mandens 13. ribben er blevet et sandt
mesterstykke. Det er en aften som i aften, at vi herrer skal kigge vores damer dybt i øjnene, og fortælle dem alt det de gerne vil høre.
Der er jo dem der vil påstå, at Gud først lavede en kladde, inden han skabte det færdige og fuldendte – dem hører jeg dog ikke til.
Her i 2004 hvor vi stadig er i et forholdsvist nyt årtusinde, er det intressant at se tilbage på hvad det sidste årtusinde har betydet for kvinden.
Hvad var kvinden i middelalderen? Den person som kun havde indgang til kirken i den nordlige side, og hvis pligt var at føde drengebørn til manden.
Hvad var kvinden i gamle dage? Korset og krinoline der sku afmonteres inden man kom ind til den rigtige vare. Hvad er kvinden i dag og i fremtiden? Hvem af vi herrer tør egentlig besvare dette. Hvad kvindens ønsker og behov dybest set består af vides ik, men når vi forsøger at opfylde disse, ender det som regel med at vi træder ved siden af.
Hvem af os herrer har ikke været smagsdommere til aftenens kjole eller et andet stykke tøj – for derefter at se, at valget blev et ganske andet.
Men damer glem ikke fortiden. Stå fast på jeres værdier, ik mindst den kvindelige intuition. Alle os herrer har hver især eksempler på den kvindelige intuition. Den veludviklede sjette sans, som gør at samtlige diskussioner med kvinder som regel er tabt på forhånd. Den kvindelige intuition er ønsketænkning for enhver skakspiller, idet hun formår at kende modstanderens næste træk.
Det er dog ikke alle der tillægger den kvindelige intuition samme værdi som (andre)en selv. En anonym har engang sagt: ”Intuition er det, som gør kvinden i stand til at lægge to og to sammen og komme til et resultat, der passer hende.”
Så de herrer; modsig aldrig en kvinde – hold hellere en pause og hun modsiger sig selv.
Ud over intuition besidder kvinden en mængde kvaliteter som vi mænd jo kun ka drømme om. Tænk bare på evnen til at organisere, tapetsere, kritisere, fraternisere og ik mindst elevere og
efterfølgende servicere, det er jo det som gør jer så dejligt uundværlige.
Når alt kommer til alt har vi herrer det vel i bund og grund som forfatteren James Saunders engang sagde: ”Kvinder forenkler vores smerte, fordobler vores glæde. Og trefoldiggør vores udgifter.”
Med dette vil jeg bede de herrer rejse sig og udbringe en skål for de kære damer.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (77 stemmer)
Siden er blevet set 36.322 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her