Logo

Fars tale ved datters 21 års dag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kære Jette, kære gæster!
På dagen i dag føler vi alle, sikkert også du selv, at du for alvor bliver voksen. Det mener lovgivningen også, for fra i dag giver den dig en voksen persons fulcle rettigheder.
Alligevel vil jeg håbe,. at du vil bevare meget af det umiddelbare og i ordets bedste forstand barnlige, som hidtil har smykket dit væsen og hele din fremtræden, og som er en af årsagerne til, at vi alle holder så meget af dig.
Vi håber, at du vil møde den kommende tid med et åbent sind og komme igennem den på samme tid herlige og vanskelige ungdom uden for store skrammer, Det er, det ved jeg af erfaring, påkrævet at være påpasselig på en lang række områder, især med at sige det, der umiddelbart falder en ind. Et gammelt ordsprog siger: giv en hest til den, som fortæller sandheden. Han har brug for at komme væk i en fart. Dermed mener jeg på ingen måde, at du skal ty til det usande. Det er altid bedst at sige sandheden - undtagen selvfølgelig, hvis man er usædvanlig god til at lyve, og kan holde rede i alt det forkerte, man har sagt - men det er væsentligt, at man lægger sandheden frem på det rigtige tidspunkt. Og det er ikke altid lige nemt at finde dette.
Det er blevet nemmere at være ung, end det tidligere var. Også for kvinderne, ja, måske endda især for dem. Selv kritikken af kvindelige bilister er blevet mærkbart mindre nu, hvor man normalt ikke kan se, om det er en kvinde eller en mand, der fører vognen,
Det er blevet nemmere på det økonomiske område. Uddannelsesmæssigt - ligesom man i dag gerne lytter til de unge, hvor man tidligere i udstrakt grad negligerede dem, der var under fyrre.
Men med øget indflydelse følger også større forpligtelser, og unge på din alder har allerede opdaget, at alt kan ikke ændres fra den ene dag til den anden. Da du, Jette, var fjorten, betragtede du utvivlsom din far som noget nær en gammel original med de mest tossede meninger. I dag, hvor du fylder 21, er du sikkert forundret over at op dage, hvor meget jeg har udviklet mig!
Vi ved jo alle, Jette, at du har planer om inden for en overskuelit fremtid at flytte hjemmefra og gå dine egne veje. Det vil vi, din mor og jeg, være de sidste til at modsætte os. Sådan er nu engang livet krav. Men vi håber, når du flytter til en anden by og bruger nogle år på at uddanne dig til en lærergerning, at du vil tage en solid ballast med - psykisk og moralsk fra dit hjem. Jeg kan sige med absolut overbevisning, at jeg tror, du vil klare dig godt og nå, hvad du stræber efter. Du har altid fuldført, hvad du havde sat dig i hovedet, og dit er ikke det værste hoved at sætte noget i.
Vi må også se i øjnene, at du en dag kommer og præsenterer en ven, som vi må indstille os på at vænne os til, Der har jo været et par mindre optræk; men det er klogt af dig at vente med at tage den endelige beslutning, indtil du selv føler dig helt overbevist om. at nu gør du det rigtige. Russerne siger: når jeg skal til søs, korser jeg mig én gang; når jeg skal i krig, korser jeg mig to gange; men når jeg skal giftes, korser jeg mig tre gange og både morgen og aften. Det er nok værd at erindre sig, selv om vi her og i dag naturligvis hverken skal tage glæder eller sorger på forskud. Din mor og jeg var også et godt stykke på denne side af konfirmationen, da vi i sin tid lærte hinanden at kende og endnu mere modne, da vi omsider blev gift.
At elske sig selv er nok begyndelsen til et livsvarigt kærlighedseventyr. Men det er ikke det største, man kan møde.
Det er dejligt her i dag at se, at du har så mange gode venner, og det er især opløftende at notere sig, hvilke venner! Bliv ved med det.
Du vil på din vej møde mange mennesker, som på en eller anden måde vil gøre dybt indtryk på dig. Ungdommens sind er særdeles modtageligt. I mange henseender et helt ubeskrevet blad. Men prøv at vurdere hvert enkelt menneske ud fra den baggrund, som fornuften byder.
Uanset, hvordan du klarer dig i den kommende tid, skal du vide, at dit hjem altid vil stå åbent for dig. Kom til os, din mor og far, med ethvert problem, som du ikke synes, at du magter at klare alene. Det er blandt andet det, man har sine forældre til, vl har løst problemer for dig lige fra den første dag. Langt flere, end du nogensinde vil ane.
Jeg husker en lille sjov episode fra din barndom. Som syv-årig havde du også faet ind i dit hoved, at du ville prøve at stå på egne ben, og du begav dig - til det nærmeste busstoppested, hvor du høfligt, men bestemt blev afvist, da du ikke havde penge til billetten. Dagen efter havde du glemt denne nedværdigende opIevelse, og vi har aIdrig nævnt den for dig før nu, da vi nødig ville sætte dig griller i hovedet. I dag er vi dog overbevist om, at du træder væsentlig mere velforberedt ud i den store verden.
Endnu en gang til lykke og alt godt fremover!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (17 stemmer)
Siden er blevet set 35.923 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her