Logo

Konfirmationstalen til x

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Du passerer i dag en kilometersten på livets store hovedvej.
Du er endnu for ung til, at samfundet tør betro dig et kørekort.
Men man kan her i livet også klare sig til fods eller på knallert.
Du behøver i hvert fald ikke at stille dig op og række tommelfingeren
i vejret for at blive taget op og bragt frem af andre. Du er nu snart
voksen og kan selv vandre frem til de mål du sætter dig her i livet.

Vi er flere her, der gerne vil give dig et - lift - fordi du har vist
god opførsel i dine barneår. Der er andre, der har blæst på deres
lektier - har fået 03 i orden, har slået ruder ud, hugget æbler hos
naboen og har lukket luften ud på pæne folks cykler. Sådan har du da vist aldrig været.

Det er engang blevet sagt, at man først bliver voksen, når man fylder 50.
Før er man ikke moden nok til at give andre råd, det er sikkert noget om at ungdomsårene varer længere end man tror, det er jo også kun godt.

Konfirmationen er ikke et farvel til barndommen, og den er ikke et
goddag til alle de pligter, der påhviler den voksne, - det kommer
skridt for skridt.

Du vil ikke blive overrasket, du har sikkert allerede sneget dig ind
og set en film, der er forbudt for børn, det var sikkert en
skuffelse. Du må være forberedt på flere, det er heller ikke nær så
spændende at ryge som man forestiller sig før man har prøvet.

Unge drømmer om at komme til at ryge. Voksne drømmer om at holde op.

Det er ikke altid rart at være midtpunkt som du er i dag, du må tage det som en mand. Du skal alligevel en skønne dag foretage det store spring ud i livet. Det bør ikke ængste dig. Hvis man nærmer sig en hest naturlig og uden frygt, kan man altid trygt sætte sig i sadlen, men er du bange og modvillig, smitter du hesten, og den vil kaste dig af. På samme måde med livet, det er akkurat som man tager det.

Jo lysere man ser på vanskelighederne, jo lettere overvinder man dem. Og det er rigtigt.
Lykken står den kække bi, stil en optimist og en pessimist over for en svejtserost. Pessimisten ser kun hullerne. Optimisten kun osten.

Godt humør er en god drivkraft, en god karakter er også nødvendig.

Jeg ved, at du har begge dele, og det skal du blive ved med at
udvikle.
Ligesom planten opstår af frøet, opstår fremtiden af nutiden.
Din fremtid opstår af de egenskaber, du har i dag, af din opførsel og dit arbejde i disse år. Du er selv herre over dine chancer. Du
skriver nu selv forordet til dit livs bog. Fyld de blanke sider med
oplevelser, som kan glæde dig selv og dine venner.

Bevar troskaben mod dit hjem og dine forældre. Hvad hjemmet betyder for en, opdager man først rigtigt, når man kommer ud i livet.

Husk at hvis du vil op på den grønne gren - må du selv male den
først!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (241 stemmer)
Siden er blevet set 58.886 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1055226-04-2010 20:40:14 Rasmus
"Hvis du vil op på den grønne gren - må du selv male den først!" Genial slutning

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her