Kære Opiumsven undskyld otiumsven!
Det er vemodigt at se dig stå her og vide, at det er sidste gang, du står med dit stussymbol i hånden (stemplet).
Næste gang vi mødes, vil du nok sige "du godeste ikke vidste jeg, at et otium kan fylde så meget i hverdagen, jeg har slet ikke tid til at holde fri - må jeg komme tilbage ".
Vi ved alle, at dette siges, for at vi andre ikke skal synes, at det er synd for dig, nu du ikke mere "har noget at skulle have sagt, udover din hustrus gule sedler mm.
Farvel gamle ven og fat mod, vi kommer alle før eller siden i din situation - skåål!!!!
Gunnar Nolsøe