Tale for damerne 2

Hvorfor dog søge at skjule min uhæmmede glæde over, at jeg i dag har fået lov til at holde en lille tale for det smukke køn. Det gør det simpelthen muligt for mig at komme til orde. En efterhånden sjælden oplevelse for en mand.
Ja, jeg hørte forleden dag om en kollega, der ikke havde talt til sin kone i femten år. Han nænnede ganske enkelt ikke at afbryde hende. Det kunne være blevet deres harmoniske ægteskabs forlis. Utroligt, så kvinder kan tale. Der går en sand historie om drengen, som spurgte: »Far, er det rigtigt, at Edison opfandt den første tale-maskine?« Og svaret lød: »Nej, min dreng. Vorherre opfandt den første talemaskine. Men det var Edison, som konstruerede den første, der kunne afbrydes igen.«
Dette med at tale meget har kvinden i sig allerede fra de unge år. Vor halvvoksne datter har flere gange truet med at rejse hjemmefra. Hun når dog sjældent længere end ud til entreen, før en af hendes veninder kimer til hende i telefonen.
Det er altså ikke uden grund, at vort sprog bliver kaldt modersmålet. Det skyldes, at faderen så sjældent kommer til orde. Nu er det jo ikke det væsentlige, om kvinden taler meget eller lidt. Det afgørende er naturligvis, hvad hun siger. Først når man er nået til denne erkendelse, går det rigtigt op for en, hvilken tragedie der ofte er tale om.
Nå, det var vel nærmest min opgave her i dag at sige et par elskværdige ting. Det falder heller ikke svært. De fleste kvinder er jo fra naturens side særdeles imødekommende. Nogle endda ovenud imødekommende. Da jeg fornylig skulIe på en kortere rejse til Paris, advarede min kone mig ret indtrængende på forhånd mod det, som hun kaldte de uartige piger. Det var helt overflødigt. Da jeg først kom derned, opdagede jeg, at de overhovedet ikke var spor uartige. Tværtimod særdeles artige, eftersom de pænt gjorde alt, hvad man bad dem om.
Heraf kan man se, at kan det være svært for kvinder at forstå mænd og omvendt, så er det intet mod den forskel, der tit er indbyrdes kvinderne imellem.
Samt, at en kvinde ikke skal begribes, men gribes. Ofte i flugten. Men det må erkendes, at intet forsøder vor tilværelse som netop damerne. Vi mænd bliver født af kvinder, opdraget af kvinder, gift bort til kvinder og befinder os egentlig ganske godt derved.
Men det er ikke altid, at kvinderne forstår os til fulde. De har ligesom ikke rigtig sans for de ting, der for en mand gør tilvælselsen nemmere at komme igennem: en snes genstande om dagen, ulyst mod alt husligt arbejde, opmærksomhed over for andre kvinder. Det sidste er naturligvis udelukkende udslag af mandens medfødte høflighed. En mand, der alvorligt tænker på muligheden af at bedrage sin kone, er i vore dage et rent særsyn!
Når det drejer sig om en mands samvittighed, har han ofte to domstole, hvis kendelse han må underkaste sig: sin kone og offentligheden. Han kan være heldig at undslippe den sidste, men aldrig den første. I det hele taget kan det siges om mange mænd, der har en god samvittighed, at de ofte står i gæld til deres koners dårlige hukommelse.
Kvinder har dog nemt ved at tilgive. Adskillige slår tit en streg over regningen. Det er i virkeligheden den største regnekunst, der findes.
Indbyrdes har kvinder det ikke altid lige nemt. En kvinde bør adrig over for andre kvinder berette om sine sorger. Halvdelen er nemlig ligeglade. De resterende bliver meget glade! Og når en vred kvinde anmoder en om en samtale, er det ikke altid meningen, at man skal b!ande sig i den!
Kvinder er allermest henrivende, når de er på indkøb. Jeg hørte en sød lille dame sige til ekspeditricen: det skal være en original kjole af den slags, alle går med. Og en anden, som sagde: Jeg må være ved at blive gammel, jeg kan ikke længere bruge pengene lige så hurtigt som min mand tjener dem. Mens kvinden har nemt ved at gengive andres tanker, skjuler hun tit sine egne på forbilledlig facon, og når kvinder ler sammen, er det ikke altid over det samme. Men kvinden elsker at vide besked om alt og alle. Ja, jeg vover den påstand, at næst efter et ur er kvinden den pinligste og mest pågående faktor i tilværelsen.
Alligevel gør vor kærlighed til kvinden ofte manden blind. Den, som først elsker, graver tit sin egen grav. Manden opdager måske for sent, at det er tusind gange nemmere at gøre det gode end gøre de godt.
Men den bedste måde at imødegå kvindens kritik på er at lukke hendes mund med et kys!
Den bedste måde at lukke min egen mund på er at give mig et glas i hånden. Mine herrer, skal vi sammen udbringe et leve for vore mange, dejlige damer, hvoraf ikke en eneste kan undværes!