Tale for damerne 3

Hvi!ken lykke for en mand at få overladt det ophøjede hverv at hylde skabelsens højdepunkt: kvinden! For et kort øjeblik til fulde at nyde bevidstheden om, at kvinden ser på ham, ja endog adskillige kvinder samtidigt!
Det er vanskeligt på det korte øjeblik, der er blevet mig forundt at opremse mere end en beskeden brøkdel af kvindens dyder og fortrin. Men lad mig da fremhæve nogle af de vigtigste.
Kvinder er først og fremmest - i modsætning til, hvad man fejlagtigt beskylder dem for - særdeIes diskrete. Se nu bare min ældre moster, som forleden bIev spurgt, om hun ikke syntes, at der er al for meget sex og vold i biograferne i vore dage. »Det véd jeg såmænd ikke,« svarede hun, »jeg tager gerne en af yderpladserne og blander mig ikke i, hvad resten af publikum foretager sig.«
Tilsvarende diskret var min gamle lærerinde, som under en klasse udflugt til Paris understregede over for os, hvor slem luftforureningen er i en storby er, foranlediget af et par, der stod på et gadehjørne og prøvede at oplive hinanden ved hjælp af mund-til-mund metoden. Kvinder virker også mere overbevisende end mænd. De får andre til at tro på alt, hvad de siger, blot ved at hviske det. Såre enkelt og såre effektivt!
Kvinder har en dejlig evne til altid at være aktuelle. Her op til idste valg hørte jeg en lille pige spørge sin mor, om alle eventyr begynder med »Der var engang...«. Nej, svarede hendes mor, i visse perioder begynder de fleste med »Hvis jeg bliver valgt...«.
Kvinder er umådeligt praktiske. Min nabos kone har en datter, som gerne vil forloves. Men hendes mor har læst, at ifølge de nyeste undersøgelser er hovedårsagen til skilsmisser ikke længere seksuelle, men økonomiske problemer. Så inden datteren får lov til at flytte sammen med sin forlovede, har rnoderen klogt forlangt, at de unge i en vis periode har fælles checkkonto.
Kvinder er økonomiske. Ofte i endnu højere grad end fagfolkene. Jeg hørte fornylig en dame sige til en bankbestyrer: De behøver ikke at forklare mig alt om den finansielle stramning. Jeg er gift med den!
Kvinder er noget nær hukommelseskunstnere. I vor egen familie er der således det yderst kedelige ved nytårsforsætter, at min kone altid husker mine.
Kvinder er dygtige organisatorer. Min genbo, som jeg ikke havde set i længere tid, overraskede mig ved at have tabt 25 kilo. Hvordan i alverden har du dog båret dig ad med det? spurgte jeg forbløffet. Det var ikke særlig svært, forklarede han. Min kone tvang mig til at følge en ny leveregel: kun at spise på dage med gode nyheder.
I dag, hvor kvinden er blevet ligeberettiget, er det dejligt at se, hvordan hun i mange tilfælde har benyttet chancen til at skaffe sig uddannelse og kundskaber på linie med manden. Som for eksempel min niece, der en dag blev ringet op af banken, som fortalte, at hendes mand havde overtrukket sin checkkonto med 2500 kr. Umuligt, svarede hun, så mange penge har vi aldrig ejet.
Kvinder har også en beroligende evne og formår at modvirke personale-gennemtrækket. Forleden spurgte jeg en gammel skolekammerat, som jeg ikke havde set i over ti år, hvilket firma han nu arbejdede for. Åh, du, sukkede han, såmænd det samme gamle firma: kone og seks børn.
Kvinder har med tiden også lært at tage roligt og overlegent på mange ting. Det er et sølle gilde, hvor der ikke går noget i stykker, sagde konen. Hendes mand havde brækket halsen.
Kvinder kan være hurtige. Nogle er endda ligefrem nødt til det. Jeg hørte såiedes to modne damer, begge fraskilt, tale sammen ved en fest fornylig. Den ene sagde: at finde en ny mand i Deres og min alder er som at finde en ledig parkeringsplads. Man skal være lige bag ved en eller anden, som er ved at bakke ud.
Kvinder forstår også at skabe hygge og hjemlig atmosfære på arbejdspladsen, både når de beklæder under- og overordnede stillinger. En personalechef spurgte således en ansøger, hvad han ville sige til at få en striks, kvindelig chef. Åh jo. svarede han uden tøven, jeg tror såmænd, at jeg omgående ville føle mig hjemme.
I vore dage er kvinder blevet langt mere sparsommelige. På gamle vittighedstegninger så man ofte kvinder købe ind i tonsvis til deres garderobe. Det er fuldstændig omvendt nu, og mens man i gamle dag, nærmest var en kujon, hvis man gemte sig bag en kvindes skørter skal man nu være noget nær en tryllekunstner, hvis man skal præstere det samme.
Visse kvinder er rene forretningsgenier. Det gælder f.eks. min ældre søster, som havde mistet sin ene guldørering, og som indrykkede følgende annonce i avisen: vil gerne købe en enkelt guldørering - eller sælge en.
Selv i en ganske tidlig alder har enhver kvinde udviklet sig til noget at en detektiv. Som nu for eksempel min egen lille datter på seks år der forleden afslørede mig i badeværelset og sagde: nå, så det er dig der hele tiden skruer hætten på tandpastatuben!
Mine herrer! Skal vi drikke vore damers skål! Kvinder er nu engang noget af det bedste vi har - af den slags!