Tale for herrerne

Forleden dag havde jeg en frygtelig drøm. Der var en stemme, som talte fra baggrunden og sagde: Jeg hader mænd! De er noget rak! Simpelthen. De tager mig med til stranden, i skoven, på små, nussede værtshuse, og med i seng. De overgramser mig med deres hårde fingre, og når jeg bliver varm, presser de mig mod deres læber og ligefrem suger og tapper al kraft ud af mig. Når jeg så omsider har tilfredsstillet deres begær, er de kolde og ligeglade og smider mig væk. Eventuelt ta'r de bare en ny.
Og så tilføjede stemmen: nej. det er et fandens liv at være cigaret! Jeg vågnede op fra drømmen med sved på panden og glædede mig usigeligt over, at det jo er en helt anderledes dans på roser at være kvinde!
Ganske vist er det en misforståelse at tro, at kvinder ønsker at bliye behandlet som engle. De vil bare gerne behandles som mennesker.
I vore dage er det blevet stadig mere almindeligt at tale om ligeberettigelse. Det skal dog forhåbentlig kun være en overgangsløsning. Nu har mændene behersket verden lige fra dens skabelse, uden at kunne løse et eneste af dens større problemer. Alle vil sikkert erkende, at det nu må være kvindens tur. Også for mændenes skyld.
I det skjulte har kvinderne jo længe haft føringen. Bag enhver mand, der har succes, står en kvinde. Vel at mærke en enkelt kvinde og kun hun. For det er lige så almindeligt, at bag den mand, der laver en fiasko ud af sit liv, står ofte op til en halv snes kvinder på samme tid!
Forlængst har man fra litteraturens side erkendt, at kvinden næsten på ethvert punkt rager op over manden. Vor egen digter Sophus Bauditz sagde således: kvinden er bedre, meget bedre end manden; men en ond kvinde er værre end en ond mand.
Ligeberettigelsen har ført til, at kvinderne trænger frem overalt på områder, der hidtil har været mandens domæne. En norsk herre udbrød helt forskrækket: kvinderne har invaderet forretningsverdenen, det politiske liv og bowlingbanerne. Det næste bliver vel, at de også forlanger at overtage opvasken.
En stadig stigende anpart af alle mænd er begyndt at beklage sig kraftigt over hele denne udvikling. Til at begynde med var der bare en enkelt mand, der betroede bartenderen: min kone forstår mig ikke. Nu er det hele hærskarer, der gør det. Og vel at mærke efterhånden mænd i alle aldre. I »Haus des Kindes« i Berlin har man øverst oppe en minibar for børn. Her så jeg en lille fyr på omkring seks-syv år sidde og vugge på sin lille barstol og stirre filosofisk ned i sit glas orangesaft, mens han betroede servitricen: min mor forstår mig ikke!
Efterhånden synes det, som er martyriet den eneste vej til berømmelse for en uduelig mand.
Og apropos berømmelse, så er mænd jo vidunderligt ulogiske: Først arbejder de som vilde på at blive berømte og dermed kendte. Derefter bærer de mørke solbriller for ikke at blive genkendt.
Mænd har tit sans for de helt unge damer. Flere foretrækker to piger på sytten frem for en kvinde på fireogtredive. Det ændrer sig dog kendeligt med årene, idet ældre mænd gerne foretrækker en kvinde, som de kan spise sig mæt hos, frem for en kvinde, som de ikke kan se sig mæt på.
Hverken yngre eller ældre mænd har det iøvrigt særlig nemt. De førstnævnte er stort set prisgivet hos kvinderne, de sidstnævnte lægerne.
For en mand tager det lang tid - undertiden generationer - at blive anerkendt og forstået. Enhver slægt ler ad fædrene, smiler ad bedstefædrene og beundrer oldefædrene.
Mænd har frygtelig svært ved at være objektive, når det drejer sig om alder. En mand finder, at en kvinde under alle omstændigheder er gammel, når hun er kommet lidt ind i trediverne. For sit eget køns vedkommende finder han, at en høj alder altid er femten år mere end han selv er.
Med alderen afstumpes mange mænds følelser iøvrigt i en sådan grad, at de ender som ganske noble mennesker!
Og mange mænds chancer hos det andet køn vokser betragtelig med alderen. Som hovedregel kan man regne med, at en kvinde vil føle sig uimodståeligt draget af en mands grå tindinger - medmindre hun selv er den direkte årsag til dem.
Derimod har de fleste kvinder en vis aversion mod mænd, de snorker. Det forstår jeg ikke rigtig. Så ved man i hvert fald, at han stadig er der.
Og det kan være ret så farligt for en mand i vore dage at være for meget borte fra hjemmet. Det siges ganske rigtigt, at i embeder og ægteskabet et det risikabelt at holde vikar. Det kan let give anledling til sammenligning!
Det er også helt rigtigt blevet sagt, at ægteskabets lænker er så tunge at bære, at der skal to til det, undertiden tre eller flere. Mine damer, skal vi rejse os og udbringe en skål for de tilstedeværende gentlemen og øvrige personer af hankøn!