I dag er det 29. juni
● Hvo, der låner ud, får tit bagtaling for betaling.
Se mere...
● 29. juni er dag 180 i året i den gregorianske kalender
(dag 181 i skudår). Der er 185 dage tilbage af året.
● Petrus og Paulus dag. De to apostle blev martyrdræbt på
foranledning af kejser Nero.
Historie
1149 - I kamp om den korstogsbesatte by Antioch formår den
muslimske Nur ad-Din at dræbe begge de kristne hærførere, Raymond af Antioch
og Ali ibn-Wafa
1613 - Det oprindelige Globe Theatre i London brændte ned
til grunden under en forestilling, fordi en teaterkanon, der skulle fyres af
under forestillingen, ramte træværket og satte ild til hele teatret
1676 - Christian 5. og den danske hær landstiger ved Rå i
Skåne og indleder den Skånske Krig i et forsøg til at tilbageerobre de gamle
danske landområder.
1681 - På denne ene dag rejser Kong Christian den 5. fra
København kl. 03.00, og ankommer i Kolding kl. 22.00. En bedrift, der blev
kendt viden om. Christian den 5. kunne i det hele taget lide at rejse - og
rejse hurtigt.
1753 - Der indføres et "generallotteri", som
afløser forskellige, tidligere lotterier. Indtægterne går til Det Kongelige
Opfostringshus.
1855 - Dagbladet Daily Telegraph begynder at udkomme i
London.
1864 - Den preussiske hær erobrer Als. Den tyske hær var på
30.000 mand og den danske på 12.000. Danskerne mistede 3.000 mand (inklusive
fanger og sårede) - ti gange mere end fjenden. De danske tab i dette slag lød
på 216 døde, 462 sårede, 1.878 fangne og 536 savnede, mens preussernes
tabsliste noterede 84 døde, 231 sårede og 7 savnede.
1892 - I Necochea, Argentina bruger politiet for første gang
fingeraftryk i opklaring på et mord på to drenge, der viser at morderen var
deres mor.
1913 - Henri Desgrange indfører den gule førertrøje i Tour
de France. Årets Tour blev i øvrigt vundet af belgieren Philippe Thys.
1941 - Land og Folk udkommer som det første illegale danske
blad.
1943 - Amerikansk tropper går i land på New Guinea.
1944 - Otte medlemmer af modstandsgruppen Hvidstengruppen
henrettes i Ryvangen i København af den tyske besættelsesmagt.
1947 - Danmark sætter varmerekord i juni med 35,5 °C
målt i Hillerød
1949 - I Sydafrika gennemføres de første apartheidlove om
raceadskillelse.
1952 - Havundersøgelsesskibet Galathea 2 vender tilbage
efter "Den danske dybhavsekspedition jorden rundt 1950-52". Den
første Galathea-ekspedition (Galathea 1) fandt sted 100 år tidligere under
ledelse af kommandør, senere admiral Steen Bille.
1956 - Marilyn Monroe gifter sig med forfatteren Arthur
Miller (En sælgers død).
1958 - Med en sejr på 5-2 over værtsnationen Sverige bliver
Brasilien verdensmestre i fodbold.
1966 - Amerikanske fly udfører de første bombeangreb på de
nordvietnamesiske storbyer Hanoi og Haiphong.
1970 - USA trækker sine sidste tropper ud af Cambodia.
1971 - Rumfartøjet Sojuz 11 dokker med Saljut 1 i 22 dage.
1973 - USA’s højesteret erklærer med fem stemmer mod fire,
at dødsstraffen er forfatningsstridig.
1976 - Flypirater i Uganda kræver frihed for PLO fanger.
1980 - Den islandske teaterleder Vigdís Finnbogadóttir
vælges til Islands præsident og bliver verdens første kvindelige folkevalgte
statsoverhoved.
1986 - Argentina vinder VM i fodbold i Mexico, ved i finalen
at besejre Vesttyskland med 3-2.
1988 - For første gang vælges et ikke-partimedlem til
præsident i et kommunistisk østeuropæisk land, da den 74 årige biokemiker Bruno
Staub bliver præsident i Ungarn.
1991 - Amerikaneren Jed Shaner lader sig dække af et lag på
cirka 343.000 bier med en samlet vægt på 36,8 kg.
1992 - Algeriets præsident Mohammed Boudiaf bliver myrdet
mens han holder en tale i et kulturhus i byen Annaba. Den 73-årige præsident
havde været leder i Algeriet siden januar, hvor militæret hindrede muslimske
fundamentalister i at få magten.
1992 - FN tager kontrol over lufthavnen i Sarajevo.
1993 - En togfører kvæstes alvorligt og 9 passagerer kommer
lettere til skade, da to DSB-regionaltog tørner sammen ved Østerport station.
Det var tredje gang inden for 20 år, der skete uheld på netop dette sted.
1995 - Omkring 600 bliver dræbt, da taget på et stormagasin
i Sydkoreas hovedstad Seoul styrter sammen.
1995 - Det afsløres, at statsminister H.C. Hansen i 1957 har
tilladt USA at opmagasinere atomvåben i Grønland.
1997 - I en titelkamp bider Mike Tyson et stykke af øret af
Evander Holyfield.
1999 - Bogstavquizzen Lykkehjulet viser sin udsendelse nr.
3.000, og er dermed Danmarks mest sejlivede tv-program.
2000 - Seksårige Elian Gonzales vender tilbage til Cuba
efter moderens død under flugt til USA. Eksilcubanere forsøger med mange midler
at holde Elian tilbage i Florida.
2005 - Skuespillerne Jennifer Garner og Ben Affleck indgår
ægteskab på en af de caribiske øer, Turks- og Caicosøerne.
2007 - Femern Bælt-forbindelsen vedtages af den danske
trafikminister Flemming Hansen og hans tyske kollega.
2008 - Spanien vinder EM i fodbold 2008 i Østrig og Schweiz,
da de i finalen besejrer Tyskland med 1-0.