● I dag er det 2. juli
● Bevar din hemmelighed, da sover du trygt, slipper den ud,
lever du i frygt.
Se mere...
● 2. juli er årets midterste dag, nemlig dag 183 i året i
den gregorianske kalender (dag 184 i skudår). Der er 182 dage tilbage af året.
● Maria besøgelsesdag. Til minde om Marias besøg hos
Elisabeth, der skulle føde sin søn, Johannes Døberen. Pave Urban VI gør dagen
til helligdag i 1389, hvilket den er i Danmark indtil 1770.
● Ifølge nordisk bondetradition skal vejret på denne dag
gentage sig i 40 dage.
Historie
1530 - Biskop Hans Tausen fremlægger den protestantiske trosbekendelse.
1698 – Englænderen Thomas Savery opnår patent på den første dampmaskine.
1850 - Preussen trækker sig ud af treårskrigen mod Danmark,
så slesvig-holstenerne står nu alene. Det sker efter London-konferencen, hvor
det danske kongeriges udelelighed garanteres.
1865 - William Booth grundlægger Frelsens Hær på et møde i London.
1881 - Den amerikanske præsident James A. Garfield skydes
ned i Washington D.C. af Charles J. Guiteau. Garfield dør senere af sine sår.
1900 - Grev Ferdinand von Zeppelin foretager den første
prøveflyvning i et luftskib, LZ1.
1900 - Det andet OL begynder i Paris, Frankrig.
1937 - Amelia Earhart, amerikansk pilot, forsvinder over Stillehavet
på en jordomflyvning.
1950 - Amerikanske tropper lander i Sydkorea.
1964 - USA’s præsident Lyndon B. Johnson underskriver
Borgerrettighedsloven, der forbyder racediskrimination.
1966 - Frankrig benytter for første gang Muroroa-atollen i Stillehavet
til forsøg med kernevåben.
1976 - Genforeningen af Nord- og Sydvietnam proklameres.
1977 - For andet år i træk vinder svenske Björn Borg Wimbledon
Championships i tennis.
1980 - CDU og CSU opstiller Bayerns ministerpræsident Franz
Josef Strauß som fælles kanslerkandidat. Valget vindes af Helmut Schmidt fra SPD.
1981 - Den spanske landsby Huecar tilbagekalder en krigserklæring
mod Danmark. Den blev udstedt – vistnok ved en fejltagelse – i 1809.
1985 - Det europæiske rumfartøj Giotto opsendes for at tage
nærfoto af Halley's komet, der som bekendt dukker op med 76 års mellemrum.
1989 - Vesttyskland vinder EM i damefodbold ved på
hjemmebane i finalen at slå Norge med 4-1. Sverige får bronze.
1990 - Flere end 1.400 pilgrimme bliver trampet ihjel under hadj
uden for den hellige by Mekka i Saudi-Arabien, da der udbryder panik i en
overfyldt gangtunnel.
1991 - Hans Nielsen og Jan O. Pedersen vinder VM i parspeedway
i Polen. Det er 7. år i træk, at titlen går til Danmark.
1998 - Albanibryggerierne lukker bryggeriet Slotsmøllen i Kolding.
2000 - Frankrig vinder EM i fodbold i Holland/Belgien ved i
finalen at slå Italien 2-1 på et golden goal.
2008 - Íngrid Betancourt og 14 andre gidsler bliver befriet
af den colombiske regering efter at være blevet holdt fanget af FARC i seks år.
2011 - København rammes af oversvømmelse som følge af skybrud.