● I dag er det 25. juli
● Kærlighed trækker mere end tolv par heste.
Se mere...
● 25. juli er dag 206 i året i den gregorianske kalender
(dag 207 i skudår). Der er 159 dage tilbage af året.
Historie
306 - Konstantin den Store bliver proklameret romersk kejser
af sine tropper.
1261 - Den byzantinske kejser Michael 8. genindtager Konstantinopel.
Han efterfølger den myrdede Johannes 4. af Nikæa og afslutter den latinske
periode.
1554 - I Winchester vies dronning Maria 1. af England til Philip
II af Spanien.
1564 - Ved Ferdinand 1.s død bliver Maximilian 2. konge af Ungarn
og Böhmen, kejser af det tysk-romerske rige.
1593 - Frankrigs protestantiske konge Henrik 4. konverterer
til katolicismen.
1603 - Kong Jakob 1. krones som konge af England.
1670 - Den østrigske kejser Leopold 1. udviser 4.000 jøder
fra Wien.
1689 - Ludvig 14. af Frankrig erklærer krig mod England.
1712 - De protestantiske kantoner i Schweiz besejrer de katolske
kantoner i slaget ved Villmergen og afslutter dermed de religiøse krige i
landet.
1797 - Den engelske kommandør Horatio Nelson får beskadiget
sin højre arm under en batalje ved Tenerife. Armen bliver senere amputeret.
1799 - Fransk-ægyptiske tropper under Napoleon slår tyrkerne
ved Abukir.
1848 - Østrigerne besejrer Charles Albert af Sardiniens tropper
i slaget ved Custozza, hvormed det første forsøg på at samle Italien er slået
ned.
1850 - Slaget ved Isted, det største slag i Nordens historie,
ender med dansk sejr over den Slesvig-Holstenske hær;
1907 - Japan får protektoratet over Korea.
1909 - Den franske flyver Louis Blériot krydser for første
gang den engelske kanal i et fly, turen tager 37 minutter. Blériot vinder
hermed den pris på £1.000, som er udsat af Lord Northcliffe, ejeren af Daily
Mail.
1914 - Serbien nægter at udlevere lederne af "Den sorte
hånd".
1920 - Franske styrker indtager Damaskus i Syrien.
1929 - Pave Pius 11. må som den første pave forlade Vatikanet
efter Pavestatens fald i 1870.
1934 - I Wien forsøger nazister i forståelse med den
nazistiske regering i Berlin et kup, som imidlertid mislykkes. Den østrigske
kansler Engelbert Dollfuss myrdes.
1943 - Benito Mussolini arresteres, og det italienske fasciststyre
falder. Kong Victor Emmanuel udnævner marskal Pietro Badoglio til
premierminister; han indleder forhandlinger med de allierede.
1944 - Amerikanske tropper indleder en offensiv mod Bretagne.
1956 - Det italienske passagerskib Andrea Doria og det
svenske Stockholm støder sammen ud for New England. Andrea Doria totalforliser,
og 50 omkommer.
1957 - Tunesien bliver republik, bey Mohammed al-Amin afløses
af præsident Habib Bourguiba.
1959 - En hovercraft krydser for første gang den engelske
kanal. Det tager godt 2 timer. Opfinderen Christopher Cockerell er om bord -
efter egen forklaring "som ballast". 50 år efter at Louis Blériot
første gang krydsede kanalen med fly.
1963 - USA, Sovjetunionen og Storbritannien indgår en traktat,
som forbyder kernevåbensprængninger i atmosfæren, det ydre rum samt under vand.
1968 - Pave Paul 6. forbyder enhver form for prævention.
1971 - Indsatte i statsfængslet ved Sønder Omme går i
sultestrejke, fordi de nægtes at se en film med Rita Hayworth.
1978 - I England fødes det første reagensglasbarn
nogensinde, Louise Joy Brown. Inden hun fylder 21 år, vil mere end 300.000 børn
være født ved denne metode.
1981 - Det amerikanske rumskib Voyager 2 når frem til Saturn.
1981 - Polens frie fagforening Solidaritet afviser planer om
prisforhøjelser på madvarer og foreslår i stedet folkeafstemning om en samlet
økonomisk reform.
1982 - I Beirut underskriver den palæstinensiske leder Yasser
Arafat et dokument, hvori han accepterer FN's resolutioner om statens Israels
ret til at eksistere.
1984 - Den russiske kosmonaut Svetlana Savitskaya bliver den
første kvinde, der spadserer i rummet.
1999 - Lance Armstrong vinder sit første Tour de France.
2000 - Et Concorde-fly styrter ned udenfor Paris.
2007 - Efter at Michael Rasmussen på dagens etape i Tour de
France har vundet etapen og forsvaret sin førsteplads i klassementet, smider
hans hold, Rabobank, ham af holdet (og derved også ud af Tour'en) for at have
løjet om, hvor han befandt sig.