Logo

11-09

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

11-09

 

● I dag er det 9. november

● Egen indbildnings visdom er dårskab s sikreste frugt.

Se mere...

 

● 9. november er dag 313 i året i den gregorianske kalender (dag 314 i skudår). Der er 52 dage tilbage af året.

● Theodors dag. En kristen romersk soldat, som blev martyrdræbt i 306, efter han havde sat ild til afgudstemplet for Cybele.

● I tysk sammenhæng kaldes 9. november undertiden Schicksalstag (dansk: Skæbnedag), da der på denne dag er faldet en række begivenheder, som indebar radikale vendepunkter og cæsurer i tysk historie. Udtrykket er først for alvor kommet i anvendelse, efter at Berlinmuren også var faldet på denne dag.

 

Historie

 

1494 - Medicierne mister magten i Firenze.

1641 - Ribe Ret fælder heksedom over Maren Splids fra byen.

1724 - Danmark får for første gang besøg af grønlændere. Der er to - Poq og Quiperoq.

1799 - Med et statskup i Frankrig indfører Napoleon Bonaparte ”Konsulatet” med sig selv som førstekonsul, fra 1802 på livstid. Forvaltningen bliver centraliseret og et mindre diktatur faktisk indført.

1888 - Marry Kelly bliver fundet død. Hun er den sidste kendte offer for morderen Jack the ripper

1918 - Efter et mytteri blandt matroserne i Kiel og revolution i Berlin, bliver socialisten Friedrich Ebert rigskansler i Tyskland. Socialdemokraten Philipp Scheidemann udråber samme dag den tyske republik.

1921 - Albert Einstein tildeles Nobelprisen i fysik for sit arbejde om fotoelektrisk effekt.

1923 - I München nedkæmper politiet og regeringstropper Ølkælderkuppet og Hitler må i fængsel.

1937 - Japanske styrker erobrer Shanghai.

1938 - Krystalnatten: For første gang overgår diskriminationen af jøderne i Nazi-Tyskland til at være decideret forfølgelse. Synagoger brændes af og jøder får tæsk af SA-folk.

1944 - Forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske “Peter-gruppe”. Denne terrorgruppe har en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer.

1965 - Verdenshistoriens største strømsvigt rammer syv af USA's nordøstlige stater og Ontario i Canada. Omkring 30 millioner mennesker bliver berørt af strømafbrydelsen, der varer ved til dagen efter. Kun to personer mister livet som direkte følge af afbrydelsen.

1967 - Musikbladet ”Rolling Stone” udkommer for første gang.

1989 - Berlinmuren "falder" i løbet af aftenen og natten. Efter et TV-transmitteret pressemøde får Østberlins borgere det - fejlagtige - indtryk, at der er fri udrejse og de presser i store mængder DDR's grænsevagterne til at åbne grænsen, og de strømmer i tusindvis ind i Vestberlin, mens vestberlinere tager den modsatte tur.

1990 - Mary Robinson bliver Irlands første kvindelige præsident. Mary Robinson stiller op uden for partierne, men bliver støttet af Labour og det marxistiske parti.

1992 - En dansk lejesoldat på kroatisk side bliver det første danske offer i den jugoslaviske borgerkrig. Først flere uger senere bliver den 21-årige soldats familie underrettet.

1993 - Broen Stari Most, bygget omkring 1566/67 af tyrkerne i byen Mostar i Bosnien og Hercegovina, styrter sammen efter flere dages bombardement.

1994 - Et nyt grundstof, darmstadtium, opdages i Darmstadt, Tyskland.

2004 - Version 1.0 af web-browseren Mozilla Firefox frigives.

2005 - Selvmordsbomber udløses i tre hoteller i Jordans hovedstad Amman og dræber mindst 56 mennesker.

 

11-09

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.689 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her