Brudens sko må ikke må være en gave fra brudgommen. Hun må gerne selv købe, låne eller bruge et par af sine gamle.
Tidligere var det almindelige betalingsmiddel til brudesko, en samling kobbermønter, helst i enører, som bruden havde samlet.
Skoen var i den gamle folketro et billede på jomfruelighed, som først skulle aftages på bryllupsnatten.
Når der bindes ting efter den bil brudeparret forlader festen i, er de tomme dåser for at skræmme de onde ånder væk og sko i samme snor betyder lykke, specielt højresko.
En mønt i skoen under bryllup betød naturligvis at bruden ikke kom til at mangle penge i ægteskabet.