Logo

Diabetes og gluten allergi til børnefest

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Måske er der børn med diabetes (»sukkersyge«) eller glutenallergi (cøliaki) blandt gæsterne. Hvis det er tilfældet - så respekter det, og lad være med at tænke, at de nok kan spise almindelige fødselsdagslækkerier »bare for en enkelt gangs skyld«.
Både diabetikere og glutenallergikere skal leve på diæt hver dag hele livet igennem. En tankeløs fødselsdagsmenu kan gøre dem skidt tilpas og ødelægge festen for dem - og også lægge en dæmper på resten af selskabet.
MadABC.dk har en række opskrifter, beregnet på de gæster, der er på diæt. De allerfleste af opskrifterne giver kager osv., der sagtens kan serveres for hele selskabet.
Det er altid en god ide at tale med forældrene til børn med diabetes og allergi inden festen. Særligt forældre til diabetikerbørn kan tilpasse dagens andre måltider efter, hvad der serveres til fødselsdagen. Og mqn kan få at vide, hvornår diabetikeren er vant til at spise - måltiderne skal nemlig ligge på faste tidspunkter af hensyn til insulinen.

Mad og drikke til diabetikere
Man skal naturligvis ikke lave mad med sukker til diabetikere, men foruden sukkeret skal man også passe på med fedt. Masser af flødeskum er altså ingen god erstatning for de søde sager.
Det er heller ikke nok at undgå det almindelige hvide sukker. Bl. a. frugtsukker, druesukker og mælkesukker virker næsten som almindeligt sukker på kroppen. Det betyder bl.a., at man skal undgå sød frugtsaft, juice og for meget mælk. Til gengæld kan man servere forskellige former for sukkerfri saftevand, sodavand og cola (dem der betegnes »sukkerfri«, »light« eller »easy«).
Grovbrød og grøntsager er sundest for diabetikere (og for os andre), men de fleste af os synes, at kager er mere festlige. Heldigvis kan man ved hjælp af kunstige sødemidler lave søde lækkerier, som tåles af diabetikere. Men brug kun tabletter eller flydende sødemidler bestående af sakkarin, cyklamat og aspartam. Cyklamat kan opvarmes (koges og bages) uden at give bismag.
En del varer sælges som »sukkerfri« eller »uden tilsat sukker«. Det giver ingen garanti for diabetikere, da varerne godt kan have et højt naturligt sukkerindhold og derfor skal indregnes i kosten. Sukkerfri slik (chokolade, kiks og lignende) frarådes, da de er sødet med stoffer, der påvirker blodsukkeret. Sukkerfri pastiller og tyggegummi kan bruges.
»Sukkerfri« is, har et stort indhold af sukkerstoffer, som hurtigt går over i blodet. Så hvis man serverer is for en diabetiker, bør det i hvert fald ske efter et måltid af grønsager og groft brød, som forsinker optagelsen af sukkeret.
Tal med forældrene om, hvilket slik barnet må få.
Diabetesforeningen, Landsforeningen for Sukkersyge. Diabetesforeningen anbefaler desuden kogebogen af Ellis Tauber- Lassen: Hverdagsmad for diabetikere. Borgen; 1984.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.556 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her