Forsikring og fester

Når der er fest og glade dage og mange mennesker forsamlet, kan der nemt ske små eller store uheld.

Man kan komme til at rive hul i det lejede telt, gæsterne kan snuble i et teltgulv, der er lagt forkert, saucen kan lande i skødet på en af gæsterne, der kan ryge en vase eller en stabel tallerkener, en af hjælperne kan komme til skade osv.

Gæstebudsskader
En "gæstebudsskade" er forsikringsselskabernes betegnelse for de mindre skader, der opstår under privat samvær, hvor der kun er udvist en mindre uagtsomhed fra skadevolderens side. Det kan fx være en vase, man kommer til at skubbe på gulvet, eller det kan være dig, der taber sovsekanden i skødet på faster Anna.
Den, der er kommet til at skubbe til vasen eller tabe sovsekanden, vil normalt ikke have pligt til at erstatte skaden, da den slags småuheld er, hvad der kan ske under privat samvær. Mangeforsikringsselskaber har dog valgt at dække også disse skader, dog med en vis selvrisiko. Det er skadevolderens forsikringsselskab, der skal dække skaden. Skadelidte må selv bære tabet for den manglende dækning (selvrisikoen).
Omfattende skader eller personskader er ikke dækket af reglerne om gæstebud. Her gælder forsikringens almindelige betingelser.

Hærværk
Hærværk lavet af gæster er ikke dækket af forsikringen, så her må synderne selv betale erstatningen.

Skader, der opstår på en kro e.l.
Hvis restauranten eller kroens personale er årsag til skade på fx gæsternes tøj, vil virksomheden være erstatningsansvarlig.
Hvis tøj, tasker o.l. forsvinder fra restauranten, afhænger det af omstændighederne, om de er dækket.
Hvis man fx har betalt i garderoben for opbevaringen, vil forsvundne genstande normalt skulle erstattes af virksomheden.
Hvis der er tale om tyveri fra en gratis garderob, så kan skaden være dækket af indboforsikringen under tyveridækningen.

Forsikringsdækning for skader på lejede og lånte genstande
Hvis man lejer almindelige indbo-genstande som fx borde, stole, service, duge, fadølsanlæg o.l. vil de være dækket af ens egen indboforsikring. Lejet tøj regnes også for indbo-genstande. Taber man en stor stabel tallerkener, vil de altså som hovedregel være dækket af forsikringen, hvis skaden skyldes uagtsomhed. Hvis det i lejekontrakten er aftalt, at man bærer risikoen for de nævnte genstande, så vil forsikringen dække skader på samme måde som for ens egne ting. Det vil sige, at forsikringen også dækker, hvis de lejede genstande bliver udsat for en brand eller tyveriskade.
Lånte indbo-genstande er dækket efter samme regler, men der behøver ikke at være tale om en uagtsomhed. Lånte genstande skal altid erstattes, da man har pligt til, at aflevere lånte genstande tilbage i samme stand som man har lånt dem, også selvom forsikringen ikke dækker.
Et festtelt er derimod ikke en indbo-genstand og vil derfor ikke være dækket af de almindelige forsikringer. I nogle tilfælde har udlejeren forsikret teltet mod brand, lejerens uagtsomme skader o.l., i andre tilfælde skal lejeren tegne en sådan forsikring.

Når det gælder genstande, som ikke er normale indbo-genstande, fx jukeboxe eller karaokeanlæg, gælder forskellige regler afhængig af, om genstanden er lånt eller lejet. Hvis sådanne genstande er lejet, er de ikke dækket af den almindelige indboforsikring, da de lejede genstande er erhvervsgenstande. Er de derimod
lånt af naboen, som fx er den lykkelige indehaver af en jukebox, så er det privat indbo, og så kan de være dækket af lånerens indboforsikring under låneperioden.
De første 30 dage af låneperioden dækkes ansvar for skader, mens man i hele låneperioden dækker de skadeårsager, som normalt er dækket på låners indboforsikring, eksempelvis brand- eller indbrudstyveri.

Hvis det lejede er årsag til en skade
Hvis der opstår en skade på et gulv i et lejet lokale eller festtelt, fordi der er en fejl på det lejede, fx et defekt fadølsanlæg, der lækker, vil udlejeren af fadølsanlægget være ansvarlig for skaden. Hvis skaden derimod opstår, fordi man selv har sat anlægget forkert sammen, er man selv ansvarlig. Det kan også være at man flytter på jukeboxen, og jukeboxen laver slemme ridser i gulvet. Da gulvet ikke er privat indbo, vil ansvarsforsikringen ikke dække. Hvis det er en gæst, som er årsag til skaderne, så er gæsten ansvarlig og dennes ansvarsforsikring vil vurdere, om der er forsikringsdækning for skaden.
Hvis den, som har lagt et teltgulv forkert, er årsag til at en gæst kommer til skade, så vil ansvarsforsikringen dække skaden, såfremt det er en uagtsomhed, som er årsag til skaden.

Hjælpere
Hvis hjælperne er uheldige og hælder rødvin ned af ryggen på en gæst eller taber sauceekanden i skødet på faster Anna, vil skaderne være dækket af værtens forsikring, hvis skaden skyldes uagtsomhed fra hjælperens side.Hvis hjælperne kommer til skade, skal sagen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, da den type skader er dækket af

Arbejdsskadestyrelsens forsikringsordning.
Selvom man jo egentlig er arbejdsgiver, når man "ansætter" hjælpere til en fest, behøver man ikke at tegne særlige forsikringer i den situation. Kun hvis man har hjælp i mere end 400 timer om året, har man pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring.

Hvornår er man erstatningsansvarlig?
Man er kun erstatningsansvarlig, hvis det kan bebrejdes en, at skaden er sket. Ansvarsforsikringen, som er en del af indboforsikringen, dækker normalt kun uagtsomme skader.
Hændelige uheld er skader, der sker, uden at det kan bebrejdes nogen. Hvis man fx åbner en dør, og derved slår noget ud af hænderne på en, der tilfældigt passerer døren på den anden side, er det et hændeligt uheld. Den, der åbner døren, har ikke gjort noget forkert, og er derfor ikke erstatningsansvarlig. Forsikringen dækker ikke hændelige skader.

Simpel uagtsomhed. Hvis man er årsag til enskade, fordi man har handlet lidt skødesløst - en smule uopmærksomt - kaldes det simpel uagtsomhed, og man vil være erstatningsansvarlig. Det kan fx være, at man løfter en alt for stor stak tallerkener med det resultat, at de alle ryger på gulvet.

Grov uagtsomhed. Hvis man undladt at tænke sig om og derved blevet årsag til en skade, som man burde have gennemskuet kunne ske, vil man være erstatningsansvarlig. Det kan fx være, at man skubber en stor, tung jukebox hen ad gulvet og derved laver ridser i gulvet.

Fortsæt.
Hvis man med vilje ødelægger et eller andet, vil man selvfølgelig også være erstatningsansvarlig. Forsikringen vil dog ikke dække, så erstatningen må man selv betale.
I forbindelse med fester er det værd at bemærke, at skader man er årsag til under beruselse ikke er dækket af forsikringen.