Kobberbryllup 2

Melodi: Flickorna från Småland ...

Der er kanske en del, som syntes - det er noget pjat
at fejre kobberbryllup "Tolv et halvt" er dog en sjat!
Så har man jo bevist, at man kan klare den "galej",
og er til femogtyve år - da sådan - halvt på vej!
Derfor skal der også festes her for vores "kobberpar",
for stadigvæk lidt "hvedebrød" tilovers begge har.
De har slidt de værste kanter af - og rebet deres sejl,
og har lært at tilgi' og forstå - hinandens småfejl !

Af fælles minder har de fået samlet sig en del,
og - alt i alt kan siges: Lykken den er stor og helt
Dog, ej for satte er de blevet - nogen af de to
(Dermed er ikke sagt, at ej de er hinanden tro !)
Næh, for "gommen" spiser hjemme - og hans brud, hun gør sig fin,
blot'for gommen han skal si' til hende: Kære skatte min !
Det er ikke blevet vane (kun et lille gran måske?)
- Og forelskede endnu man kan dem begge to se !

Endnu kan gommen bli' jaloux - hvis andre mænd de ser
med blink i øjet efter konen - (det er hvad der skert)
Så bli'r han gnaven, skælder ud - og siger: Sikke'n rad !
Fortrøstigt tænker bruden: "Han er stadig for mig glad!"
- Og hvis klokken bliver mange, før han vender næsen hjem,
er hun smæk nervøs og tænker: Er han nu begyndt på den?
Når han end'lig kommer, siger han så frejdigt: Da' min skat!
Der var travlt på arbejdspladsen - derfor er jeg så trat!

Vi syntes der er grund nok til - at fejre "tolv et halvt" !
Nu er de nå't så langt, at det kan ikke helt gå galt.
Den tid, som gået godt er - kommer ikke skidt igen,
og til de femogtyve år de begge kan se hen.
- Så til lykke da vi ønsker - Vedbliv, som I er begyndt.
I har fortjent medal'je, formet som en kobbermønt.
- Næste gang, så er det een af sølv, som begge I skal ha',
Held og lykke her i livet ! - I skal leve ! - Hurra !